Gå videre til hovedindholdet

Super dejlig dag :-)

Det har været en superdejlig dag idag, som startede med en velspillet, spændende og vundet fodboldkamp med sønnike. Derefter tog manden og jeg til Ledreborg Slotspark, hvor vi hyggede ca. tre timer. Vi var specielt opmærksomme på gourmet og planter.

Ift. gourmet fik vi set macadamia-olie, som indeholder ca. 85% umættede fedtsyre og hvid trøffelolie - det blve også købt, idet holder meget at kvalitetsprodukter! og 80% mørk chokolade i CD-form (gave til sønnike).

Derudover var vi (læs jeg) selvfølgelig interesseret i planter. Vi var forbi Eventyr Haver - men det opdagede de ikke ;-). Eventyr Haver havde slået sig sammen med Solhøj planter, som havde rigtig mange spændende træer og buske, hvor jeg var meget fristet, men holdt mig 'i skindet' :-). Derudover var jeg hurtig forbi hos Enemærkets hostahave

Clematis Snow Queen

Men hos Clematis Danmark blev jeg fristet, men jeg begrænsede mig til kun én clematis, som skal plantes i det nye sten-staudebed på bagsiden af det nye stakit. Inden vi sætter rionet op, som clematis'en skal klatre op af, skal vi tage stilling til, om stakittets bagside skal males. Imorgen!

Jeg fik omkring én time i haven - det var skønt - og så sluttede aftenen med en lækker grillstegt lammeryg, dejlig rødvin, hyggesnak med lækkermanden, plaider og terrassevarmer på terrassen til kl. 22 - så kan det da ikke blive meget bedre ♥♥♥

Kommentarer

  1. wow.... lige sådan en dag man kunne ønske sig. Særligt når man har brugt 10 timer på arbejde sådan en smuk lørdag. Måtte nøjes med en dejlige havetur i køkkenhaven kl. 7 i morges - men det var også skønt ;-)

    SvarSlet
  2. Det lyder som en dejlig dag, med lidt af alle de gode ting :-)
    Og sikken en skøn Clematis, den kan jeg godt forstå at du ikke kunne stå for.
    Fortsat dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  3. Hej Mette
    Ja, det var en skøn dag :-) 10 timer på arbejde er lang tid og i sådan et skønt vejr, så føles det endnu længere - specielt når man længes efter haven :-/ Men det er skønt, at vi trods alt har et meningsfuldt arbejde :-)

    Men indimellem misunder jeg nu jer sygeplejersker - jeg kunne godt bruge en hverdags-fridag indimellem!

    SvarSlet
  4. Hej Hanne
    Det var en god gang blandede bolscher ;-)

    Ja, jeg er spændt på, hvordan den hvide clematis tager sig ud på stakittet, som jeg håber bliver sort på bagsiden :-)

    SvarSlet
  5. Jeg købte mit judastræ hos Solhøj Planter. Du har ret - de havde mange spændende træer. Der kunne jeg godt have lagt ret mange penge :)

    SvarSlet
  6. Lyder som en skøn, skøn dag der tåler gentagelse næste år :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  7. Skøn dag hvor der har været plads til selvforkælelse og lige det man havde lyst til ;))
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  8. Hej Lene
    Det kunne jeg også :-)

    Hej Dorthe
    Der er alt for lang tid til næste år ;-) Mon ikke vi kan gentage allerede til august i Hillerød?

    Hej Karina
    Ja, det var en skøn dag. Sønnike var hos ven, så vi kunne tage det helt i vores eget tempo og efter hvad vi havde lyst til :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Og det blev lysere

Et par maskiner larmede i nabolaget og det kan da lige være, at jeg blev glad, da jeg så, at det var hos vores genbo på den anden side stien, som var i gang med motorsaven. Genboerne var igang med at fjerne grene fra et kæmpe fyrretræ, så jeg var glad - så ville det blive lysere i min have og helt sikkert også på deres egen terrasse. Men de blev heldigvis ved med at arbejde og fjernede alle grene på den ene side. Så kunne jeg jo godt se, hvor det bar hen :-) Og vupti, så var hele fyrretræet væk - skønt. Og det helt uden, at vi har haft en finger med i spillet. Fyrretræet stod mod vest og har taget en del lys fra drivhuset, så nu må det lykkes at få tomatplanter i drivhuset, som ikke bliver lange og ranglede - og modne før det næsten er for sent. Derudover så tog fyrretræet faktisk også noget af den nedgående sol fra terrassen. Ikke kun at der nu er mere lys i haven var en glæde idag. Det var skønne fire timer i herligt solskin. Og nu er stort set alle stauder klipp...