Gå videre til hovedindholdet

x for hybrider

Latinske plantenavne kan være en prøvelse for nogle - hvorfor huske på de latinske, når langt de fleste planter har danske navne? Men nu er det sådan, at ved at betegne en plante med det latinske navn, så er vi sikker på, at vi taler om den samme plante, dvs. at vi bruger den samme nomenklatur.

"Inden for botanikken og zoologien er nomenklaturen den videnskabelige navngivning, der har til formål at skabe klarhed og entydighed, således at ét bestemt navn er permanent knyttet til én bestemt taksonomisk enhed" (definitionen er lånt her). Og det var den kendte svenske botaniker Linné, der var ophavssmand for det binære nomenklatur dvs. at et plantenavn består af først et slægtsnavn og derefter et artsnavn.

Og nu så til x'et; når to plante-arter krydses, så angives det med et x mellem de to artsnavne og der er dermed skabt en hybrid! Jeg har ofte undret mig over, hvad x'et i plantenavne stod for - men nu ved jeg, at det er en krydsning mellem to arter!


Nu går jeg ikke så meget op i de latinske plante-navne, da jeg jo kun er en have-hobbyist. Jeg kan derfor heller ikke udpege en plante i min have, som indeholder et x i plantenavnet. Det er således heller ikke muligt for mig at tage et billede af en plante, som er en hybrid. Istedet er det én af de dejlige forårsbebudere, som må ledsage dette indlæg!

Jeg blev klogere - måske også andre - og derudover var det mit forslag til bogstavet X i ABC Scandinavia :-)

Kommentarer

  1. Det er smart at bruge de latinske navne ..har ofte tænkt at jeg burde lære dem men er ikke rigtigt kommet igang..:)
    God weekend og påske herfra

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Så er man ihvertfald sikker på, at taler om det samme :-)

    Du ønskes også en god weekend og påske :)

    SvarSlet
  3. Det er med de latinske plantenavne som med så meget andet. Jo mere man bruger dem, desto bedre hænger de fast.

    I dagligdagen kan det være fuldstændigt ligemeget om man bruger det danske eller latinske navn, men at kende SAS (slægt-art-sort), er særdeles vigtig, hvis der er en helt bestemt plante man gerne vil have fat i. Kender man f.eks. kun slægtsnavnet kan man jo risikere at komme hjem med noget helt andet, end det man havde forestillet sig.

    SvarSlet
  4. Hej Vivik
    Du har fuldstændig ret. Jeg anvender latinske udtryk hver eneste dag på arbejde og indimellem kan det være svært at finde et dansk navn - de latinske ligger lige for når de anvendes jævnligt :-)

    SAS er da et udtryk der er til at huske - tak for tippet :)

    SvarSlet
  5. Jeg prøver, at huske de latinske navne, men det er mere fordi jeg snakker planter på tværs af landegrænserne. Herhjemme bruger jeg oftes det danske navn.

    SvarSlet
  6. Hej Madam
    Er det på skrift eller mundligt, at du snakker planter? Synes det tit er svært at lægge trykket rigtigt på de latinske navne!

    SvarSlet
  7. Latinske plantenavne er heller ikke lige min stærke side, men det er ret praktisk at kunne lidt til husbehov f.eks. på planteskoler og i webbutikker eller andre steder, når der ikke er billeder. Det er i hvert fald oftest de steder, jeg ærgrer mig over, at jeg er dårlig til det.

    SvarSlet
  8. Hej Ina
    Ja, det er praktisk at kunne lidt af de latinske navne - specielt hvis man er på jagt efter en helt specielt plante er det latinske navn vigtigt.

    Ha' en dejlig havelørdag :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget. Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive...