Gå videre til hovedindholdet

x for hybrider

Latinske plantenavne kan være en prøvelse for nogle - hvorfor huske på de latinske, når langt de fleste planter har danske navne? Men nu er det sådan, at ved at betegne en plante med det latinske navn, så er vi sikker på, at vi taler om den samme plante, dvs. at vi bruger den samme nomenklatur.

"Inden for botanikken og zoologien er nomenklaturen den videnskabelige navngivning, der har til formål at skabe klarhed og entydighed, således at ét bestemt navn er permanent knyttet til én bestemt taksonomisk enhed" (definitionen er lånt her). Og det var den kendte svenske botaniker Linné, der var ophavssmand for det binære nomenklatur dvs. at et plantenavn består af først et slægtsnavn og derefter et artsnavn.

Og nu så til x'et; når to plante-arter krydses, så angives det med et x mellem de to artsnavne og der er dermed skabt en hybrid! Jeg har ofte undret mig over, hvad x'et i plantenavne stod for - men nu ved jeg, at det er en krydsning mellem to arter!


Nu går jeg ikke så meget op i de latinske plante-navne, da jeg jo kun er en have-hobbyist. Jeg kan derfor heller ikke udpege en plante i min have, som indeholder et x i plantenavnet. Det er således heller ikke muligt for mig at tage et billede af en plante, som er en hybrid. Istedet er det én af de dejlige forårsbebudere, som må ledsage dette indlæg!

Jeg blev klogere - måske også andre - og derudover var det mit forslag til bogstavet X i ABC Scandinavia :-)

Kommentarer

  1. Det er smart at bruge de latinske navne ..har ofte tænkt at jeg burde lære dem men er ikke rigtigt kommet igang..:)
    God weekend og påske herfra

    SvarSlet
  2. Hej Karina
    Så er man ihvertfald sikker på, at taler om det samme :-)

    Du ønskes også en god weekend og påske :)

    SvarSlet
  3. Det er med de latinske plantenavne som med så meget andet. Jo mere man bruger dem, desto bedre hænger de fast.

    I dagligdagen kan det være fuldstændigt ligemeget om man bruger det danske eller latinske navn, men at kende SAS (slægt-art-sort), er særdeles vigtig, hvis der er en helt bestemt plante man gerne vil have fat i. Kender man f.eks. kun slægtsnavnet kan man jo risikere at komme hjem med noget helt andet, end det man havde forestillet sig.

    SvarSlet
  4. Hej Vivik
    Du har fuldstændig ret. Jeg anvender latinske udtryk hver eneste dag på arbejde og indimellem kan det være svært at finde et dansk navn - de latinske ligger lige for når de anvendes jævnligt :-)

    SAS er da et udtryk der er til at huske - tak for tippet :)

    SvarSlet
  5. Jeg prøver, at huske de latinske navne, men det er mere fordi jeg snakker planter på tværs af landegrænserne. Herhjemme bruger jeg oftes det danske navn.

    SvarSlet
  6. Hej Madam
    Er det på skrift eller mundligt, at du snakker planter? Synes det tit er svært at lægge trykket rigtigt på de latinske navne!

    SvarSlet
  7. Latinske plantenavne er heller ikke lige min stærke side, men det er ret praktisk at kunne lidt til husbehov f.eks. på planteskoler og i webbutikker eller andre steder, når der ikke er billeder. Det er i hvert fald oftest de steder, jeg ærgrer mig over, at jeg er dårlig til det.

    SvarSlet
  8. Hej Ina
    Ja, det er praktisk at kunne lidt af de latinske navne - specielt hvis man er på jagt efter en helt specielt plante er det latinske navn vigtigt.

    Ha' en dejlig havelørdag :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...