Gå videre til hovedindholdet

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og i en nærigsrig jord, men kan også trives på en lidt mere mager jord. Hvis blomsterstandene fjernes stimuleres bladsætningen.

Havesyre er en krydderurt som bruges i supper og salater. Den er god til okse- og lammekød samt fed fisk ex. laks og makrel. Den har en frisk citrus-agtig smag og er da også rig på C-vitaminer samt A- og B1-vitamin. Planten indeholder en del oxalsyre, så den må ikke spises i alt for store mængder (nyrerne kan tage skade). De spæde blade om foråret, er selvsagt de mest delikate, men bladene kan anvendes i madlavningen hele sæsonen.

Havesyren har tidligere været anvendt som medicinsk plante til at behandle skørbug grundet det høje indhold af C-vitamin. Ligsom den har været brugt som appetitskærpende middel til syge, som har mistet lysten til at spise.

Som sagt så gror havesyren i et staudebed. Så når jeg nu til sommer skal til at arrangere bedene, så har jeg planer om, at havesyren skal flyttes til bedet med stauder med rødt løv og at den skal anvendes som kantplante i bedet.

Kommentarer

  1. Et kærkomment tilskud til vinterkosten og trangen til at se det spire i haven. Undrer mig over, hvorfor jeg ikke har havesyre ;-)

    Bedste tirsdagshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  2. Hej Birgitte
    Ja, gad vide hvorfor ;-) for den er ihvertfald let at få til at gro :-)

    Mange hilsener fra Susanne

    SvarSlet
  3. Jeg sidder og klør mig lidt i håret!!
    Den røde havesyre du viser har i mit hoved et andet navn. (og det husker jeg ikke lige nu)

    Nå men skidt nu med det. For mig har det altid været en prydplante i staudebedet....tænk sig, jeg haved ikke anelse om at det var noget spiselige :O)Tak for den gode nyhed.

    Jeg forsøgte mig med flytning sidste år. Resultatet var lidt blandet, da den har pælerod. Men jeg kunne dog tage lidt sideplanter som jeg har fået til at gro. Moderplanten kunne ikke lide at få maltrakteret sin rod, så den gik til.

    SvarSlet
  4. Hej Susanne
    Velkommen til som fast læser :-)
    Jeg håber da, at jeg har ret i, at det er en krydderurt, som kan spises! Hvis jeg ex. kigger her; http://fuglebjerggaard.dk/netbutik/product_info.php?products_id=786, så ligner den jeg har i haven helt sikkert. Men jeg synes da, at det kunne være rigtig spændende, hvis du kommer i tanken om, hvad du kalder planten - det vil jeg gerne høre.
    Ang. flytning af planten så har jeg tidligere flyttet små planter med held ligesom du. Så jeg håber at det vil lykkes igen.

    Mange hilsener fra Susanne

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.

    Jeg er gået og kommet i tanke om at jeg købte den under navnet 'skræppe' på et plantemarked.Jeg har også googlet og set at Camilla skriver om planten. Mon ikke det er den samme??

    Det store spørgsmål er nu - tør jeg spise af den? ;O))

    Iøvrigt er den bare så flot i et staudebed i det tidlige forår, på grund af den smukke lysegrønne farve med de blodrøde aftegninger :O)

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Spændende snak om havesyre - min videbegærlighed drev mig videre!

    Jeg fandt følgende citat "Udover fransk syre dyrkes også alm. syre Rumex acetosa og rød syre Rumex sanguineus. I den danske natur forekommer en del arter (skræpper), der smager mindre heldigt, men er stærkere i deres medicinske virkning" på http://www.urtegartneriet.dk/Portraetter/FranskSyre.htm

    Dvs. at Rumex er "fornavnet" på både skræppe, havesyre og rød havesyre. Og de ligner jo også hianden! Jeg har faktisk ofte tænkt på, når jeg så den røde havesyres blomster, at det lignede en af vejgrøftens planter, men har ikke kunnet komme i tanken om hvilken - så du opklarede også et mysterie for mig, tak :-)

    SvarSlet
  7. Denne såede jeg sidste år, men troede faktisk, at det var en anden, jeg såede (forkert navn fra frøfirmaet), men det gjorde ikke noget, for den er skøn - både smagen og udseendet er ret speciel(t).

    Susanne, jeg kan se, at du har sat min blog på din blogliste - mange tak :-) Skal/må jeg tilføje dig på min?

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…