Gå videre til hovedindholdet

V for venner og veninder

For mig er det utrolig vigtigt at have venner og veninder - det er det iøvrigt for langt, langt de fleste, for ellers kalder vi det vel social isolation. Og så er der også bekendte, som er dem man møder og lige får det, som jeg kalder for en 'vind og vejr-snak' med og det holder jeg også utroligt meget af.

Men venner og veninder er for mig, dem jeg kan tage en snak med, som går dybere end 'en vind og vejr-snak' og dem som jeg ved, at jeg kan stole på, når jeg fortæller noget privat om mig selv.

At opbygge en vennnekreds kræver en personlig indsats i form af engagement, involvering og empati. Og det kræver tid og tålmodighed, for det skal opbygges over år. Jeg taler af erfaring, for vi har nu prøvet at flytte landsdel to gange: første gang til Fyn, hvor vi boede i seks år og nu har vi så boet her i Nordsjælland i de sidste ni år. Ting Tager Tid - også venskaber!

Og så er der en hel 'særlig' slags venner og veninder, nemlig dem, som man har kendt gennem rigtig mange år. Dem, som man har en fælles baggrund med og har gamle oplevelser at kigge tilbage på. Dem, hvor man ikke behøver at sige mange ord, før de ved, hvordan man har det. Dem, som man ikke behøver at give uddybende forklaringer til, for de ved hvad man mener og står for. Dem, som man ved er der for én, hvis man har behov for at læsse af. Dem, som man ikke har set over længere tid, men ved de altid er der. Dem, som man bare falder í snak med uanset hvor lang tid siden det er man har set hinanden. Dem, som fylder ens energidepoter op efter dejligt samvær. Dem som... ja, jeg kan blive ved.

Sådan en veninde er jeg på besøg hos i denne weekend og jeg skyndte mig at tage afsted efter arbejde. Og gæt engang - det var rigtig svært at komme i seng i går aftes, for snakken gik :-)

Hun er også haveinteresseret, så selvfølgelig skulle hun have en 'blomst'. Jeg faldt for denne mørkerøde pieris - Pieris Japonica 'Passion' (hmm, jeg er godt nok fristet til at køre forbi Bilka på vejen hjem efter én til mig selv!)

Men hyggen får en ekstra dimension i eftermiddag. Da har vi vi samlet otte veninder fra ergoterapeutstudiet. Vi så alle hinanden for seks år siden, til vores 10 års jubilæum. Jeg har set tre af dem siden, men de øvrige har jeg ikke set i de sidste seks år. Det bliver så dejligt at mødes igen og jeg er ganske sikker på, at vi får rigtig mange hyggelige snakke - jeg glæder mig!


Det var denne uges bidrag til bogstavet V i ABC Scandinavia

Kommentarer

  1. Ha det så trevligt!Jättefin växt du hittat!Klart du ska ha en själv :-)
    KRAM från mig!

    SvarSlet
  2. Helt enig. Rigtige venner kan som regel tælles på en en hånd. Dem skal man værne om, for de er guld værd.

    SvarSlet
  3. Hvor dejligt at mødes igen..Kan ikke være mere enig med dig omkring dette emne.
    Rigtig god fornøjelse og selvfølgelig skal du da omkring Bilka efter den skønne blomst :)

    SvarSlet
  4. Kære alle
    Jeg har haft en rigtig dejlig weekend hos veninden og har fået tanket energi-reserverne godt op <3
    Og det var rigtig skønt at se 'de gamle ergo-piger' og vi hyggede samtidig med, at humoren/humøret var helt i top. Det var så stor en succes, at vi har aftalt at mødes igen om 1½ år - glæder mig allerede :-)

    SvarSlet
  5. En flott blomst du valgte til din venninne :)

    SvarSlet
  6. Det er et rigtig godt v valg du har fundet her.. Jeg er helt enig i at venner og veninder er en god og vigtig ingrediens i livet.. :-)

    SvarSlet
  7. Hej Melusine
    Syntes at den var så flot, at jeg måtte have én selv :-)

    Hej Inge
    Venner og veninde kan vi slet ikke undvære :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...