Gå videre til hovedindholdet

Sommerblomster til skygge

I forbindelse med det kommende bed bag det nye stakit, er der en lille stribe jord op mod havehuset. Her har jeg tidligere haft sommerblomster og sådan må det være igen! Men også denne stribe ligger i skygge det meste af dagen, så jeg har været på jagt efter en et-årig.

Jeg fandt frem til, at følgende et-årige kan anvendes; is-begonie, flittighans, flittiglise, mamelukærme, engelsk pelargonie, fuschia og lathyrus. Men der skal påregnes, at blomstringen ikke bliver helt så rigt, som i mere solrige områder.

Mamelukærmer vandt jeg i Lines Give Away, så dem havde jeg. Og så bestemte jeg mig for is-begonier, som jeg har været på jagt efter. Det har ikke været helt nemt og det skyldes sikkert, at det endnu er for tidligt, at plante sommerblomsterne ud. Men jeg fandt dem tilsidst i et byggemarked!


Jeg kunne ikke dy mig, men måtte have mameluærme-frøene i jorden og de små is-begonier plantet. Men da det endnu er koldt om natten og DMI lover 0° natten mellem søndag og mandag har jeg nok været for tidligt ude. Jeg dækker derfor planterne med bobleplast som beskyttelse om natten og håber planterne klarer sig!

Kommentarer

  1. Hvor dejligt, spændende hvordan det kommer til at vokse til. Ja det her forår er kommet hurtigt over os, føles jo nærmest sommerligt, men det kan snyde så grumt - men deet lyder somom du har styr på det.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Lang tid siden sidst :-)

    Det sommerlige vejr kan sagtens snyde os og tro, at vi kan plante sommerblomster mm nu - men... Håber bobleplasten hjælper min iver ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg krydser fingre for at det går med bobleplasten. Jeg er ny på din blog, og ved derfor ikke, om der er en forhistorie til bedet? Tænker på om du mon fik mere ud af at plante skyggetålende stauder? Men det dejlige ved sommerblomster er jo selvfølgelig muligheden for at variere det hvert år. Have- hilsener herfra

    SvarSlet
  4. Hej Anette
    Velkommen til bloggen :-)

    Nej der er ingen forhistorie til bedet. Men der er to bede ved siden af, som skal tilplantes med skyggetålende stauder. Klik evt. på linket i 'kommende bed'. Så for variationens skyld har jeg her valgt sommerblomster. Må se om det går og så høste erfaringer herfra til brug til næste år og evt. plante stauder istedet :-)

    SvarSlet
  5. Det skal nok blive fint - Men ellers er Hosta jo fantastisk til skyggebede, der findes mange smukke sorter, med det mest fantastiske løv, der iøvrigt også giver smukke blomster. Dem har jeg mange af :) - Men øhhh, dem kender du jo nok ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Flora
    Du kan tro jeg kender Hosta og dem så jeg gerne mange flere af i haven. Så det er muligt, at jeg skal forbi Enemærkets Hostahave på én af havemesserne i Lejre eller Hillerød :-)

    SvarSlet
  7. Skønt med puslerier og drømme om et nyt bed Susanne.....det skal nok blive godt. Hvor har I været flittige med nye rumdeler maling og det hele - det ser godt ud :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  8. Hej Dorthe
    Tak - vi er rigtig glade for vores uderum, som kun er blevet endnu bedre med rumdelerne :-) Og med tiden bliver det et par gode bede, men jeg hylder de tre T'er; Ting T'ar Tid :)

    SvarSlet
  9. Hej Susanne, ja det er rart at være "tilbage". Hosta er da en fantastisk ide, klatrehortensia ville mit forslag være hvis det skulle lidt i højden. For er det ikke rart med noget lidt mere permanent i skyggen, sommerblomsterne er jo dejlige men belønner jo bedst med lidt mere lys.
    Ja TTT, det må jeg også sande, men sikke du har rykket og nu kommer sommeren og så kan du nyde den nye ruminddeling, terrassen og alle de nye ideer om haven som man hele tiden får.

    SvarSlet
  10. Hej Karen
    Du har helt ret i, at sommerblomster er flygtige, men også en mulighed for at skifte lidt udtryk i beddet. Klatrehortensia er en dejlig plante, som jeg lige har plantet ved det sorte haveskur :-)
    Ja, vi krydser fingre for, at vi får en dejlig sommer, så vi kan nyde vores skønne terrasse :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...