Gå videre til hovedindholdet

Sådan; tre nede og to ud af tre væk

Så er træerne lagt ned og vi har været effektive, idet der allerede er to ud af tre, som er ryddet væk. Sådan så det ud inden de to akacietræer blev fældet. Og sådan ser det ud nu - det er naboens japanske kirsebær der ses i baggrunden og ikke rester af vores store træer :-)

Det har helt klart givet mere lys specielt i området bag huset, men jeg er helt sikker på, at det også kommer til at give mere lys på terrassen om formiddagen.

Da vi havde arbejdet i 7 timer var der ikke mere energi tilbage - vi har begge rimeligt stillesiddende arbejde til dagligt, så det er uvant arbejde at flytte grene og tunge 'træklodser'. Jeg er godt nok spændt på, hvordan vores muskler har det i morgen!

Nå, men dette er grenrester efter det sidste sidste træ og brænde fra begge træer. Og med det lovede forårsvejr, så burde vi kunne få det sidste væk i den kommende uge - det bliver så dejligt, når det hele er ryddet væk igen :-)

Kommentarer

  1. Ja, jeg hører også til gruppen med ømme lemmer i morgen. Træfældning er hårdt, når man er kontormus til dagligt ;-)

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  2. Dejligt for jer, at træerne er fældet. Resten skal i nok få klaret.

    Ømme muskler skal bare arbejdes væk ;-)

    SvarSlet
  3. Så flott det ble! Godt å få bort sånne trær som som skygger. Vi skulle hatt en sånn mann her i hagen også! Vi har en hel skog bak huset her som skygger for solen... Ha en flott kveld:) Cathrine

    SvarSlet
  4. Det er dejligt at få noget fra hånden..Og med de store træer kan man jo virkelige se at der sker noget. Bliver dejligt med mere lys i haven ;)

    SvarSlet
  5. Hej Vivik
    Er også helt sikker på, at vi får klaret det sidste - nu skal det bare væk!

    Hej Cathrine
    Skygge er fint, men ikke hvis det er de forkerte steder. Håber også du har områder i haven med sol, så du kan 'lege' med andet end skyggeplanter :-)

    Hej Karina
    Ja, man er lidt 'selvfed' efter sådan en effektiv dag ;-) Glæder mig til at få det sidste fjernet, så tror jeg, at det er supermeget at vi har fået mere lys :-)

    SvarSlet
  6. Sejt, man bliver så glad når det er gjort. Og lyset i haven er bare så vigtig, og brænde i disse tider er jo guld :)

    SvarSlet
  7. Hej Flora
    Ja det er så fedt :-) Og to fluer med et smæk, bedre kan det næsten ikke blive ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...