Gå videre til hovedindholdet

Flytning af små-planter og flere frø

Chiliplanterne som jeg såede sidst i januar skyder godt i vejret, måske endda for godt! Jeg prøver at give dem de bedste forhold i nød af bedre ved at flytte planterne i sydvendte vinduer om morgenen og om eftermiddagen i vestvendte for at udnytte de sidste eftermiddagssolstråler. Begge steder er der stuetemperatur, så om natten bliver de flyttet i et koldere rum, hvor der til gengæld ikke er dagslys. Hver morgen sættes rutinerne vedr. flytning af planter på 'repeat'. Jeg håber hermed, at planterne bliver knap så ranglede.


Jeg såede ærenspris midt i februar og de spirrede ret hurtigt. Men de vokser til gengæld langsomt og er således kun 5 mm høje på nuværende tidspunkt. Kimplanterne har endnu ikke fået det første sæt rigtige blade og jeg har derfor ikke priklet dem om. Jeg overvejer at prikle dem om indenfor kort tid og håber på, at jeg på den måde, at få lidt mere gang i groningen.

Forleden fik jeg så sået lidt flere frø. Det drejer sig om en staude - hvid solhat; ECHINECEA purpurea ”Baby Swan White”. Og så fandt jeg nogle gamle tomatfrø og de er gamle! Sidste anvendelsesdato var i 2006, men de er alligevel sået med fire frø i hver potte. Jeg mener, at det er besværret værd at se, om der er noget gro-kraft i bare ét frø pr. potte - jeg venter i spænding på, om der dukker en lille grøn spire frem :-)

Kommentarer

  1. Dine chiliplanter er store og flotte. Mon ikke det ranglede retter sig med tiden.
    Tomatfrø kan holde sig i flere år, så de skal nok komme.

    Hilsen Ina

    SvarSlet
  2. Hej Ina
    Jeg håber chili'erne retter sig og med en 'pind i ryggen' vil det sikkert gå endnu bedre.
    Åh det lyder godt med tomatfrøene :-)

    SvarSlet
  3. Jeg ville helt klart også tage chancen med tomaterne, det værste der kan ske er jo at man må smide overskydende planter ud.

    Henrik

    SvarSlet
  4. Jeg har sået 8 til 10 år gamle tomatfrø med godt resultat. Så bare klø på. De skal nok komme.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  5. Spændende med dine planter..Jeg har ikke prøvet at så mine egne tomater og chilier men vil vove forsøget i år. Men mine skal stå i krukker på terrassen så jeg venter lidt endnu..
    Bliver spændende at høre om de "gamle" tomat frø..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  6. Hej Henrik
    Lige mine ord :-)

    Hej Madam
    Det er da opløftende at høre - jeg tror på projektet!

    Hej Karina
    Umiddelbart er det ikke de sværeste frø at have med at gøre, så ønsker dig god fornøjelse :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad