Gå videre til hovedindholdet

Holdbarhedsmiddel - up-date

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg selv blander et holdbarhedsmiddel til buketter. Jeg er nu blevet opmærksom på, at der også findes andre 'blandinger', som får buketter til at holde længere.

Min søn på 10 år var med bedsteforældrene på Mariager Saltcenter i fredags. Og idag da jeg ville sætte forsythia-grene i vase formidlede han straks sin nye viden vedr. salt; "blomsterne holder længere, hvis du tilsætter salt til blomstervandet". Det måtte vi så straks prøve.

I aftes læste jeg i det nye nummer af 'Alt om Haven' og deri var der sandelig endnu en variant. De anbefaler at anvende 5 tsk sukker og 1 tsk eddike i 5 l vand for at gøre vandet mere næringsrigt.

Hmm, vi mangler så at afprøve blandingen med sukker og eddike - mon ikke eddike har samme effekt som citronsyren i 'mit eget holdbarhedsmiddel'? Jeg er spændt på at se, om saltet har en effekt. Men et 'forsøg' er vist ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne tale om en et validt resultat :-)

Kommentarer

  1. Jeg kan se din opskrift ligner min. Jeg har svært ved at tro på at salt kan virke positivt, men edike er som du skriver vel omtrent som citroncyre, Jeg ved mange bruger klorin men det kan jeg ikke lide.

    SvarSlet
  2. Hej Marina
    Min opskrift er ikke én, som jeg har fundet på - den stammer fra min mor, som har den et andet sted fra osv. Så der er sikkert mange der bruger samme blanding.
    Mon ikke saltet 'renser' vandet? Men jeg er spændt på at se resultatet med forsythiagrenene, for jeg er heller ikke helt sikker på effekten.
    Klorin har jeg heller ikke lyst til at bruge.

    Ha' en dejlig tirsdag :-)
    Susanne

    SvarSlet
  3. Lyder spændende med alle dine blandinger..Synes dog også det lyder utroligt med klorin! Vil huske på dine tips når jeg skal igang..

    SvarSlet
  4. Hej Karina
    Mon ikke der findes mange flere blanderinger??
    Dejligt, hvis du kan bruge tipsene :-)

    Ha' en dejlig 1. forårsdag
    Susanne

    SvarSlet
  5. Det ligner næsten indholdet til en gang syltede agurker :).... der mangler bare lidt dild og peber.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.