Gå videre til hovedindholdet

Forårstegn

I skulle have hørt mit jubel-udbrud da jeg gennem vinduet fra et af værelserne fik øje på nogle små gule pletter i et bed. Vinduet blev flået op for at se nærmere på dem og det var sørme erantis, der var begyndt at blomstre. Jeg blev så begejstret, at jeg måtte have gummistøvler og vinterjakke på, for straks at tage dem nærmere i øjesyn i haven.


Da jeg var i haven for at fotografere havde jeg kun øje for de små skønheder, men nu jeg ser billedet, så er der da en masse små spirer på vej. Det er jo ikke til at se endnu, men jeg regner med, at det er ukrudt, så det varer da ikke længe inden hakkejernet skal i sving!

Disse løgspirer var også godt på vej, men de er også de eneste ud af alle de løg jeg plantede sidste år. Men jeg klager ikke, for bare det at nogle af løgspidserne dukker frem, så er det for mig et tegn på, at det går  den rigtige vej - nemlig mod forår :-)

Kommentarer

  1. Sagdu at erantisen blomstre??? Vi må hellere skynde os, at pakke sammen og komme tilbage til fædrelandet. EEEEEEEEEEErantis jeg kommer nu..

    Mange erantis hilsner
    fra Sverige

    SvarSlet
  2. Forstår fuldt ud din begejstring :-))
    Det er så skønt med de første blomster, jeg tror dog jeg må vente lidt endnu.

    God søndag.

    SvarSlet
  3. Ja - den er kommet, den lille forårsbebuder.
    Hvilken glæde sådan en lille 'ting' kan skabe :O)

    SvarSlet
  4. Søde Susanne....jeg jubler med dig og vil ud og lede efter mine også. Pas på med hakkejernet.....de små spire kunne meget vel være selsåede erantis der er begyndt at spire - så bliver floret endnu større om et par år :0)

    God søndag/ Solhatten :0)

    SvarSlet
  5. Hvor er det dejligt:) Her er der stadig kun lige antydningen af erantis, men også mange småspirer. Jeg glæder mig meget over lyset som tager til dag for dag:))

    SvarSlet
  6. Hej Madam Bæk
    Kan se du er kommet hjem - fandt du erantis i din have?

    Hej Vivik
    Har lige talt med min mor fra Ribe-egnen og de har heller ingen erantis set endnu. Måske er I lidt senere på den i Jylland i år! Men så har du stadig forventningens glæde i behold :-)

    Hej Susanne
    Enig - utroligt så glad man kan blive :-)

    Hej Dorthe
    Du har ret i, at det ganske vel kunne være små erantisspirer - for nu du siger det, så var der masser af frø i de visne blomster sidste år. De får en chance før jeg hakker :-)

    Hej Lisbeth
    Ja lyset er vigtig ikke kun for planternes vækst men så sandelig også for vores velbefindende - det giver ligesom lidt mere overskud (til havearbejde) ;-)

    Hej Sussi
    Enig :-)

    SvarSlet
  7. Ja så må vi jo bare gå og glæde os her i det kolde Thy. Men mon ikke der sker noget lidt tidligere end sidste år, hvor blomsterne var kloge nok til at gemme sig under sneen næsten til marts.

    SvarSlet
  8. Er det ikke dejligt, at der somme tider ikke skal mere til at glæde os. Jeg opdagede mine erantis allerede den 30. januar, og i går var jeg ude og tage et billede af de flotteste vintergækker.

    SvarSlet
  9. Hej Dorte
    Forventningens glæde er også stor :-) Håber da ikke, at den kommende sne bliver liggende til marts i år også :-(

    Hej Pia
    Jo, det er rigtig dejligt. Sidst i januar var også da også tidligt - du må bo i et "varmt område" :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...