Gå videre til hovedindholdet

Plantelys

Seks ud af syv nyhøstede chilifrø er spiret - min succesrate var to planter, så det må da siges at være opfyldt til fulde. De små planter er priklet om og står nu i hver deres potte i vindueskarmen.


Men får de små nye planterne tilstrækkeligt med lys? Bliver det lange ranglede planter? Så vidt jeg kan læse mig til, så er det først til marts, at der er tilstrækkeligt med dagslys! Det gav mig anledning til at søge viden på nettet omkring plantelysog jeg fandt en tråd på http://www.havenyt.dk/, som har rigtig mange gode informationer. I tråden anbefales en LED-plantelampe, som bl.a. kan købes her. Prisen for et LED-plantelampe er små 500,- kr - lige i overkanten af, hvad jeg vil ofre for seks chiliplanter plus lidt mere hen på foråret.

Jeg bliver derfor nysgerrig for at høre, om I har nogle tips og tricks i forhold til forkultiverede planter og tilstrækkeligt med lys, som I har lyst til at dele?

Kommentarer

  1. Ikke just :O)
    Chili vokser langsomt, så det skulle ikke være det store problem med lyset.

    Omkring tilskuds lys er det min vurdering at det er dyrt at investerer i hvis man ikke er 'masseproducent' der skal leve af at producerer planter. Regn lige ud hvad dine chili vil koste stykket hvis du køber LED??

    Det er meget billigere at have tålmodighed og vente med at så til hen i marts, selv om det kan være svært.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Du har ret - det bliver en ret dyr chili også selvom det bliver regnet ud over flere år! Tålmidighed.... ja, ja jeg ved det, men det er godt nok svært :-)

    SvarSlet
  3. Vil også gerne igang med at forspire som du gør men har slet ikke pladsen lige nu. Vi skal bygge et drivhus i løbet af året og til næste forår håber jeg at kan forspire det jeg gerne vil have og ikke det som jeg har plads til.
    Har også undersøgt det med lys osv.men det kan nemt blive en bekostelig affære ;(

    SvarSlet
  4. Hej Karina
    Der skal en del planter til for at det kan betale sig - meeeen på den anden sides, sp kan fornøjelsen/glæden ved egne planter vist ikke gøres op i penge ;-)
    Bliver spændende at høre dine erfaringer med et nyt drivhus :-)

    SvarSlet
  5. Helt enig Susanne - der er en vis glæde ved selv at få planterne frem så kan sagtens følge dig..Men jeg synes det er svært hvor meget lys de skal have for ikke at blive ranglede..det er ikke bare lige men øvelse gør jo som sagt mester ;)

    SvarSlet
  6. Jo men det naturlige lys kan vi jo ikke øve os på - kun at vi skal høste erfaringer for, hvornår vi skal så, for at få det optimale ud af forkultiveringen. Overvejer om det kan betale sig at sætte en varmer i drivhuset, så de udpriklede planter kan stå der?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...