Gå videre til hovedindholdet

Pudsning af stauder

I den sidste stykke tid har jeg "pudset stauderne" dvs. at de visne blomster/frøstande er blevet fjernet. Og hvor er der stor forskel på før og nu indtrykket.  


Her er det lodden løvefod, som har fået en tur med rosensaksen, men de har nu også blomstret længe.
Af øvrige stauder har saksen bl.a. været forbi dagliljer, valmuer, akelejer, stor tusindstråle og pileurt.

Jeg er spændt på, om nogle af stauderne når at få en anden blomstring. Eller skal løvet da klippes helt ned og evt. tidligere på sæsonen, for at planten kan nå det?

Når jeg nu går en tur i haven, så har det generelt pyntet i bedene, men, men.... Jeg synes ikke, at der er flere stauder, som snart skal til at blomstre. Så når jeg skal til at planlægge nye bede, så skal der da helt sikkert tænkes sensommer- og efterårsblomstrende stauder ind. Jeg må igang med en ønskeliste!

Kommentarer

  1. låden løvefod kan klippes helt ned og så kommer der et ekstra flor her i sen sommeren.

    Kæmpe jernurt er dejlig, fordi den svejer så flot og nemt kan passes ind mellem andre planter. Her selvsår den sig så længe der er plads, men ellers skal den købes/frøformeres hvert år.

    Høst anemoner er også dejlig, men kan blive lidt dominante, men klarer sig godt i konkurrence.

    Duftærteblomst er da også dejlig, så måske mit tip er at overveje nogle sommerblomster som netop kan tage over på denne tid.

    Spændende at se hvad du forelsker dig i, der er jo mange muligheder..

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Er det nu lodden løvefod kan klippes helt ned og give et ekstra flor?
    Jeg er også vild med kæmpe jernurt - det er en god mulighed :-) Tak for inspirationen. Generelt tror jeg, at jeg hælder mest til stauder - så skal "arbejdet" kun gøres én gang, thi hi. Overvejer om jeg skal få fat i nogle staudefrø og starte dem helt fra bunden og få mange flere planter - vi får se hvad det bliver til!

    SvarSlet
  3. Helt sikker, og bare det nye friske løv som kommer op er en fryd, men det ser lidt bart ud en periode.

    Violfrøstjerne blomstrer lidt sent og er nem fra frø, tjah mulighederne er mange, men nogle typer kræver jo en del tålmodighed hvis de skal dyrkes fra frø, men violfrøstjerne er hurtig og let, næsten som akeleje, som dog blomstrer tidligt så den er du nok ikke ude efter.

    Gåt ud fra at man kan regne med en udførlig rapportage om hvad du ender med at så.

    SvarSlet
  4. Hej Karren
    Violfrøstjerne er skøn - men så vidt jeg ved holder den mest af surbund, så den er måske en mulighed i beddet ved det sorte skur og så alligevel ikke - der er vist ikke nok sol! Har læst hos Claus Dalby, at den dobbelte blomstrer lidt senere, men at den ikke kan frøformeres :-(

    Du kan tro, at der kommer en udførlig rapportage, når der er nyt på den front!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…