Gå videre til hovedindholdet

Stor tusindstråle

Sjældent har en plantes navn da levet så meget op til udseendet af planten.

Stor tusindstråle
Stauden er omkring to meter høj og skal enten plantes solitært eller bagerst i et staudebed. Og ikke nok med, at den både er høj og bred, den er også meget gro-villig og ivrig til at brede sig med frø, så mange bliver hurtigt til flere.

Stor tusindstråle
Der er nok ikke tusinde stråler, men der er ihvertfald mange tynde stråler, som breder sig ud fra midten med yndefulde sving.

Også i knop ligger kronbladene smukt svungne i et spiralmønster - det ligner næsten et garnnøgle.  
Og de grønne knopper ligner næsten grankogler med "skæl" i et sirligt mønster. Naturen er da forunderlig!

Tusindstråle har store blade, som er god til at dække for ukrudt eller nedvisnende løgplanter i foråret. Bladene er hjerteformede og er smukke i sig selv.

Planterne er som sagt høje og gro-villige. Planterne er så høje, at jeg bliver nødt til at binde dem op, ellers smider de sig på gangarealet, så vi ikke kan komme forbi uden at trampe på dem. Planterne står i et skyggefuldt bed på nordsiden af huset, men alligevel kommer der mange smukke blomster hvert år. Jeg er rigtig flittig med saksen for at klippe de visne blomster bort, da den sår sig rigtig flittigt og bestanden er stor nok! Men stauden kan godt lide at få blomsterne fjernet, for det stimulerer til endnu flere blomster, som kommer fra bladhjørnerne. Det er i det hele taget en smuk og trofast plante!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...