Gå videre til hovedindholdet

Italiensk arum

Vi har en spændende plante i haven. Italiensk ingefær, som ikke længere hedder italiensk ingefær, idet den intet har med ingefær at gøre - den er tilmed giftig. Dens nye navn er Italiensk arum.

Planten har dekorative blade med hvide aftegninger. Bladene dukker op i haven først i januar, hvor der ikke er meget grønt at se på. Vi har den stående udenfor soveværelse vinduet, så det er nemt og spændende at følge den i den kolde tid, hvor der ikke rigtig er noget at komme i haven efter.


Lige nu står planten med spir hvis man kigger efter under bladene. Nogle af spirrene har åbnet sig og en del af blomsten er synlig.


Blomsten gemmes i en tragt, som er slimet. Slimet har til formål at holde insekter fanget i tragten indtil blomsten er bestøvet. Åbnes tragten, som jeg har gjort på nedenstående billede, kan slimet ses og mærkes på fingrene. Insekterne slippes løs igen, når blomsten er befrugtet og tragten åbner sig.


Blomsten består af fire forskellige lag: øverst ses de golde blomster, derefter de nøgne hanblomster, så igen de gold blomster og nederst hunblomsterne. Senere vokser blomsten sig stor i form af en stav tæt besat med orange perler. Blandene visner ned i det tidlige efterår og tilbagestår kun den orange frugtstand. Jeg vender tilbage med billeder af denne sjove og overraskende plante til efteråret!

Kommentarer

  1. Tak for forklaring af blomstens mekanik, måske jeg lader lidt af den overleve, men hos os vokser den som ukrudt, har vel haft den de først 50 steder i haven eller mere - er nede på det halve nu. Vores er dog den alminelige ikke varigerede form, den havde jeg dog i den gamle have. Er dog ikke så vild med de giftige bær, men de skulle vist smage rigtig skidt, så ikke re tmange børn kommer reelt galt af sted.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Vi har også planten flere steder i haven, men har endnu ikke prøvet at fjerne den - er det svært?
    Har det ligesådan med de giftige bær, men naturen er jo heldigvis så viselig indrettet, at det giftige sjældent smager godt

    SvarSlet
  3. I min første have voksede den 2 spadestik ned under jorden (samme type som din), men tror det skyldes at der var fyldt jord på, der var den sej at få op. I den nye have er den ikke ret dybt nede i jorden, så når jorden er blød er den let at få op, men den jeg har nu er den danske variant - så det er muligt din type er ret svær, men så galt var det nu ikke, problemet var bare at i gl haven voksede den i etablerede bede, så gravning var lidt kompliceret, og jeg gravede sikkert også midt om sommeren, den gang vidste jeg ikke bedre, nu graver jeg kun når jorden er blød - men det lærer man når man har lerholdig jord.

    Men nu er du vel ikke ved at fjerne den? Den har

    Fuglene spreder den, og mener gærdsmutten er specielt glad for den, og bærene holder jo langt hen på vinteren, - dermed er der naturlig føde at finde, hvilket jo bedre end at fodre. Så den del af den gør mig glad og har gjort at jeg har nedlagt forbud mod helt at fjerne den, men vi har nu rigtig mange planter så det sker nok ikke - men har nogle flinke havefolk i familien som har set sig rigtig gal på den, de vil vist gerne sikre deres barnebarn, så mit hensyn til fuglene vejrer vist ikke helt så tungt.

    Og ja naturen er ret smart, og din forklaring viser jo at planten i forvejen er temmelig specialiseret. Men fugle maver er den glad for, kernen ryger ufordøjet igennem deres maver, og så bliver den spredt.

    SvarSlet
  4. Hej Karen,
    Nej, jeg er ikke ved at fjerne den. Tænkte bare, at hvis den er svær at få væk, så skulle jeg til at tæmme den lidt inden den invaderer bedene fuldstændig.
    Vi er ikke så gode til vedholdende at fodre fuglene, så det er dejligt at vi har planter i haven med naturlig føde - jeg kan godt lide tanken om naturens egne madpakker.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...