Gå videre til hovedindholdet

Italiensk arum

Vi har en spændende plante i haven. Italiensk ingefær, som ikke længere hedder italiensk ingefær, idet den intet har med ingefær at gøre - den er tilmed giftig. Dens nye navn er Italiensk arum.

Planten har dekorative blade med hvide aftegninger. Bladene dukker op i haven først i januar, hvor der ikke er meget grønt at se på. Vi har den stående udenfor soveværelse vinduet, så det er nemt og spændende at følge den i den kolde tid, hvor der ikke rigtig er noget at komme i haven efter.


Lige nu står planten med spir hvis man kigger efter under bladene. Nogle af spirrene har åbnet sig og en del af blomsten er synlig.


Blomsten gemmes i en tragt, som er slimet. Slimet har til formål at holde insekter fanget i tragten indtil blomsten er bestøvet. Åbnes tragten, som jeg har gjort på nedenstående billede, kan slimet ses og mærkes på fingrene. Insekterne slippes løs igen, når blomsten er befrugtet og tragten åbner sig.


Blomsten består af fire forskellige lag: øverst ses de golde blomster, derefter de nøgne hanblomster, så igen de gold blomster og nederst hunblomsterne. Senere vokser blomsten sig stor i form af en stav tæt besat med orange perler. Blandene visner ned i det tidlige efterår og tilbagestår kun den orange frugtstand. Jeg vender tilbage med billeder af denne sjove og overraskende plante til efteråret!

Kommentarer

  1. Tak for forklaring af blomstens mekanik, måske jeg lader lidt af den overleve, men hos os vokser den som ukrudt, har vel haft den de først 50 steder i haven eller mere - er nede på det halve nu. Vores er dog den alminelige ikke varigerede form, den havde jeg dog i den gamle have. Er dog ikke så vild med de giftige bær, men de skulle vist smage rigtig skidt, så ikke re tmange børn kommer reelt galt af sted.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Vi har også planten flere steder i haven, men har endnu ikke prøvet at fjerne den - er det svært?
    Har det ligesådan med de giftige bær, men naturen er jo heldigvis så viselig indrettet, at det giftige sjældent smager godt

    SvarSlet
  3. I min første have voksede den 2 spadestik ned under jorden (samme type som din), men tror det skyldes at der var fyldt jord på, der var den sej at få op. I den nye have er den ikke ret dybt nede i jorden, så når jorden er blød er den let at få op, men den jeg har nu er den danske variant - så det er muligt din type er ret svær, men så galt var det nu ikke, problemet var bare at i gl haven voksede den i etablerede bede, så gravning var lidt kompliceret, og jeg gravede sikkert også midt om sommeren, den gang vidste jeg ikke bedre, nu graver jeg kun når jorden er blød - men det lærer man når man har lerholdig jord.

    Men nu er du vel ikke ved at fjerne den? Den har

    Fuglene spreder den, og mener gærdsmutten er specielt glad for den, og bærene holder jo langt hen på vinteren, - dermed er der naturlig føde at finde, hvilket jo bedre end at fodre. Så den del af den gør mig glad og har gjort at jeg har nedlagt forbud mod helt at fjerne den, men vi har nu rigtig mange planter så det sker nok ikke - men har nogle flinke havefolk i familien som har set sig rigtig gal på den, de vil vist gerne sikre deres barnebarn, så mit hensyn til fuglene vejrer vist ikke helt så tungt.

    Og ja naturen er ret smart, og din forklaring viser jo at planten i forvejen er temmelig specialiseret. Men fugle maver er den glad for, kernen ryger ufordøjet igennem deres maver, og så bliver den spredt.

    SvarSlet
  4. Hej Karen,
    Nej, jeg er ikke ved at fjerne den. Tænkte bare, at hvis den er svær at få væk, så skulle jeg til at tæmme den lidt inden den invaderer bedene fuldstændig.
    Vi er ikke så gode til vedholdende at fodre fuglene, så det er dejligt at vi har planter i haven med naturlig føde - jeg kan godt lide tanken om naturens egne madpakker.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...