Gå videre til hovedindholdet

Italiensk arum

Vi har en spændende plante i haven. Italiensk ingefær, som ikke længere hedder italiensk ingefær, idet den intet har med ingefær at gøre - den er tilmed giftig. Dens nye navn er Italiensk arum.

Planten har dekorative blade med hvide aftegninger. Bladene dukker op i haven først i januar, hvor der ikke er meget grønt at se på. Vi har den stående udenfor soveværelse vinduet, så det er nemt og spændende at følge den i den kolde tid, hvor der ikke rigtig er noget at komme i haven efter.


Lige nu står planten med spir hvis man kigger efter under bladene. Nogle af spirrene har åbnet sig og en del af blomsten er synlig.


Blomsten gemmes i en tragt, som er slimet. Slimet har til formål at holde insekter fanget i tragten indtil blomsten er bestøvet. Åbnes tragten, som jeg har gjort på nedenstående billede, kan slimet ses og mærkes på fingrene. Insekterne slippes løs igen, når blomsten er befrugtet og tragten åbner sig.


Blomsten består af fire forskellige lag: øverst ses de golde blomster, derefter de nøgne hanblomster, så igen de gold blomster og nederst hunblomsterne. Senere vokser blomsten sig stor i form af en stav tæt besat med orange perler. Blandene visner ned i det tidlige efterår og tilbagestår kun den orange frugtstand. Jeg vender tilbage med billeder af denne sjove og overraskende plante til efteråret!

Kommentarer

  1. Tak for forklaring af blomstens mekanik, måske jeg lader lidt af den overleve, men hos os vokser den som ukrudt, har vel haft den de først 50 steder i haven eller mere - er nede på det halve nu. Vores er dog den alminelige ikke varigerede form, den havde jeg dog i den gamle have. Er dog ikke så vild med de giftige bær, men de skulle vist smage rigtig skidt, så ikke re tmange børn kommer reelt galt af sted.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Vi har også planten flere steder i haven, men har endnu ikke prøvet at fjerne den - er det svært?
    Har det ligesådan med de giftige bær, men naturen er jo heldigvis så viselig indrettet, at det giftige sjældent smager godt

    SvarSlet
  3. I min første have voksede den 2 spadestik ned under jorden (samme type som din), men tror det skyldes at der var fyldt jord på, der var den sej at få op. I den nye have er den ikke ret dybt nede i jorden, så når jorden er blød er den let at få op, men den jeg har nu er den danske variant - så det er muligt din type er ret svær, men så galt var det nu ikke, problemet var bare at i gl haven voksede den i etablerede bede, så gravning var lidt kompliceret, og jeg gravede sikkert også midt om sommeren, den gang vidste jeg ikke bedre, nu graver jeg kun når jorden er blød - men det lærer man når man har lerholdig jord.

    Men nu er du vel ikke ved at fjerne den? Den har

    Fuglene spreder den, og mener gærdsmutten er specielt glad for den, og bærene holder jo langt hen på vinteren, - dermed er der naturlig føde at finde, hvilket jo bedre end at fodre. Så den del af den gør mig glad og har gjort at jeg har nedlagt forbud mod helt at fjerne den, men vi har nu rigtig mange planter så det sker nok ikke - men har nogle flinke havefolk i familien som har set sig rigtig gal på den, de vil vist gerne sikre deres barnebarn, så mit hensyn til fuglene vejrer vist ikke helt så tungt.

    Og ja naturen er ret smart, og din forklaring viser jo at planten i forvejen er temmelig specialiseret. Men fugle maver er den glad for, kernen ryger ufordøjet igennem deres maver, og så bliver den spredt.

    SvarSlet
  4. Hej Karen,
    Nej, jeg er ikke ved at fjerne den. Tænkte bare, at hvis den er svær at få væk, så skulle jeg til at tæmme den lidt inden den invaderer bedene fuldstændig.
    Vi er ikke så gode til vedholdende at fodre fuglene, så det er dejligt at vi har planter i haven med naturlig føde - jeg kan godt lide tanken om naturens egne madpakker.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…