Gå videre til hovedindholdet

Italiensk arum

Vi har en spændende plante i haven. Italiensk ingefær, som ikke længere hedder italiensk ingefær, idet den intet har med ingefær at gøre - den er tilmed giftig. Dens nye navn er Italiensk arum.

Planten har dekorative blade med hvide aftegninger. Bladene dukker op i haven først i januar, hvor der ikke er meget grønt at se på. Vi har den stående udenfor soveværelse vinduet, så det er nemt og spændende at følge den i den kolde tid, hvor der ikke rigtig er noget at komme i haven efter.


Lige nu står planten med spir hvis man kigger efter under bladene. Nogle af spirrene har åbnet sig og en del af blomsten er synlig.


Blomsten gemmes i en tragt, som er slimet. Slimet har til formål at holde insekter fanget i tragten indtil blomsten er bestøvet. Åbnes tragten, som jeg har gjort på nedenstående billede, kan slimet ses og mærkes på fingrene. Insekterne slippes løs igen, når blomsten er befrugtet og tragten åbner sig.


Blomsten består af fire forskellige lag: øverst ses de golde blomster, derefter de nøgne hanblomster, så igen de gold blomster og nederst hunblomsterne. Senere vokser blomsten sig stor i form af en stav tæt besat med orange perler. Blandene visner ned i det tidlige efterår og tilbagestår kun den orange frugtstand. Jeg vender tilbage med billeder af denne sjove og overraskende plante til efteråret!

Kommentarer

  1. Tak for forklaring af blomstens mekanik, måske jeg lader lidt af den overleve, men hos os vokser den som ukrudt, har vel haft den de først 50 steder i haven eller mere - er nede på det halve nu. Vores er dog den alminelige ikke varigerede form, den havde jeg dog i den gamle have. Er dog ikke så vild med de giftige bær, men de skulle vist smage rigtig skidt, så ikke re tmange børn kommer reelt galt af sted.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Vi har også planten flere steder i haven, men har endnu ikke prøvet at fjerne den - er det svært?
    Har det ligesådan med de giftige bær, men naturen er jo heldigvis så viselig indrettet, at det giftige sjældent smager godt

    SvarSlet
  3. I min første have voksede den 2 spadestik ned under jorden (samme type som din), men tror det skyldes at der var fyldt jord på, der var den sej at få op. I den nye have er den ikke ret dybt nede i jorden, så når jorden er blød er den let at få op, men den jeg har nu er den danske variant - så det er muligt din type er ret svær, men så galt var det nu ikke, problemet var bare at i gl haven voksede den i etablerede bede, så gravning var lidt kompliceret, og jeg gravede sikkert også midt om sommeren, den gang vidste jeg ikke bedre, nu graver jeg kun når jorden er blød - men det lærer man når man har lerholdig jord.

    Men nu er du vel ikke ved at fjerne den? Den har

    Fuglene spreder den, og mener gærdsmutten er specielt glad for den, og bærene holder jo langt hen på vinteren, - dermed er der naturlig føde at finde, hvilket jo bedre end at fodre. Så den del af den gør mig glad og har gjort at jeg har nedlagt forbud mod helt at fjerne den, men vi har nu rigtig mange planter så det sker nok ikke - men har nogle flinke havefolk i familien som har set sig rigtig gal på den, de vil vist gerne sikre deres barnebarn, så mit hensyn til fuglene vejrer vist ikke helt så tungt.

    Og ja naturen er ret smart, og din forklaring viser jo at planten i forvejen er temmelig specialiseret. Men fugle maver er den glad for, kernen ryger ufordøjet igennem deres maver, og så bliver den spredt.

    SvarSlet
  4. Hej Karen,
    Nej, jeg er ikke ved at fjerne den. Tænkte bare, at hvis den er svær at få væk, så skulle jeg til at tæmme den lidt inden den invaderer bedene fuldstændig.
    Vi er ikke så gode til vedholdende at fodre fuglene, så det er dejligt at vi har planter i haven med naturlig føde - jeg kan godt lide tanken om naturens egne madpakker.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Trænger du til nye krukker?

For et par år siden overvejede jeg, om jeg skulle udskifte alle de forskellige krukker jeg havde. Det var både glaserede og terakotta-krukker, krukker med forskellige mønstre og uden mønstre. Men istedet startede jeg et lille eksperiment.


Jeg købte en spraydåse med sort udendørsmaling og begyndte at spraymale forskellige krukker. Uanset krukkens struktur og overflade så det faktisk ret godt ud. Men jeg var ret spændt på, hvordan malingen ville holde sig over den første vinter.


Malingenskaller en anelse, men et lille pust fra spraydåsen og så er krukken flot sort igen og jeg har (næsten) nye krukker :-)

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …