Gå videre til hovedindholdet

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift.


Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter.


Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen.

Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er det jo smart, at lysene kan skiftes ud i denne stage, hvis de brænder ned. Idag var det sønnike, som insisterede på at tænde et af lysene, som han kunne hygge sig ved, mens han lavede lektier.

Kommentarer

  1. Godt du giver stagen et lille julepift, men samtidig bevarer det stilrene look :-)

    SvarSlet
  2. @ Vivi; det synes jeg, at den behøver for at være lidt julet :-)

    SvarSlet
  3. Det ser fint ud, ikke for meget og ikke for lidt.

    SvarSlet
  4. Jeg måtte lige indenom for at se din adventskrans, og den er jo meget, meget fin. Den bløde ene er god til en helt enkel krans bundet på ståltråd - det er nemt, enkelt og pænt (synes jeg) - og en krans kan man jo altid bruge :-)

    SvarSlet
  5. Jeg svarede lige på din kommentar hos mig, men du får den lige her også : De 4 tændte lys er udelukkende til ære for kameraet! Det ser bare bedre ud. Traditionen herhjemme er et lys ad gangen. Så jeg skyndte mig at puste ud igen!!
    Det er bare fint at du har julet lidt om den smukke stage - den skal ikke have for meget gøgl. Uha, en hel pose ene... jeg kan sagtens komme med forslag : Binde søde dør/vindueskranse, binde juletræer, pynte i krukker, måske med en sløjfe om... heldige dig ;-)

    SvarSlet
  6. @ Lisbeth; lige netop som jeg holder af den :-)

    @ Sussi; ja tror også, at jeg skal have bundet en helt enkel krans - eller måske fire, for vi har to dobbelt døre ud til terrassen, hvor de kunne hænge smukt :-)

    @ Anette; du har ret i, at det ser bedre ud - så langt tænkte jeg ikke, da jet tog billedet :-)

    Tak for alle idéerne - jeg vender tilbage med fotos, når jeg har brugt noget af enen :-)

    SvarSlet
  7. Jeg synes nu, at stagen er blevet ret julet med de ternede bånd og ene.
    Hos mig er vi også til et lys, to lys o.s.v.

    Enen er som Sussi siger rigtig god til en enkel krans om ståltråd. God fornøjelse ;-)

    SvarSlet
  8. Jeg synes din stage er virkelig sød og julet :-)
    Jeg elsker også det rødternede til jul. Så jeg har også sløjfer rundt omkring med det.
    Glædelig første søndag i advent :-)

    SvarSlet
  9. @ Ina; ja lidt men enkelt og så er det jul :-)

    kraftigt ståltråd har jeg intet af, men mon ikke, at jeg kan finde noget andet at binde om, for jeg er blevet lidt hooked på de små drøkranse. Tænke, tænke :-)

    @ Hanne; der skal ikke altid så meget til før den er 'i skabet'.

    Ja, den rødternede går også igen omkring andre lys her i hjemmet - den signalerer virkelig også jul for mig :-)

    SvarSlet
  10. Den er blevet rigtig fin din advents'krans'... jeg kan godt li det ternede bånd :)
    Her er traditionen at tænde et lys ad gangen...

    SvarSlet
  11. @ bettina; det er et rigtig julebånd for mig :-)
    Et lys af gangen er vist alligevel det mest gængse :-)

    SvarSlet
  12. Jeg kan nu godt lide din enkle stage også, og selvfølgelig skal den da lige jule-piftes.

    Et lys ad gangen, er også gængs her, vist hos de fleste... men til "reklamefotos" kan man jo godt indrette lidt...

    Fortsat god aften.

    SvarSlet
  13. @ Ulla; ja, det må vist have været til reklamefoto's jeg har set. Men synes nu at huske, at vi ofte tændte alle fire lys hjemme, da jeg var barn - for at der ikke stod én tilbage, som stort set ikke havde været tændt!

    SvarSlet
  14. Jeg kan også godt lide din enkle smag. Det ser rigtig godt ud. Vi tænder også kun ét lys ad gangen. Vi har faktisk også en georg jensen stage. Jeg er rigtig glad for den.

    SvarSlet
  15. @ Birgitte; jeg holder meget af det stilrene look, men bruger kun stagen til advent. Bruger du også kun din da?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...