Gå videre til hovedindholdet

Blåregn og ???

På vores gåture ved Rhinen gik vi flere gange forbi "tage" af blåregn.


Blåregnene stod fuldt udsprungne og dannede tætte tage over restauranternes serveringsområder foran hotellerne. Planterne var rigtig store og nogle stod med tykke, tykke stammer. Hvor var det et flot, blåt syn!


Dette træ stod også i fuldt flor. Det er et træ, jeg ikke har set tidligere, men det var stort og kønt.


Løvet var endnu ikke sprunget ud, så de skønne blomster i klaser kunne rigtig ses. På træet sad frugerne stadig fra sidste år - det lignede nærmest pistacenødder bare mere mørkere. Gad vide hvad det er for et træ?

Kommentarer

  1. Hvor smukt og træet er ganske givet et kejsertræ eller Paulwonia tomentosa. I england dyrkes det ofte bara for sinne flotte store lysegrønne dunede blade, ja de ligefrem klipper den ned så den ikke blomstrer og bladene bliver endnu større.

    Ind i pistachie nødderne skulle så sidde en masse små flade lette frø, passer det?

    Kan dyrkes herhjemme, men kræver en mild vinter for at blomstre, da blomsterstandene står klar hele vinteren og derfor er udsatte, men bare for bladene er den også værd at dyrke.

    SvarSlet
  2. Hej Karen. Vi kunne ikke nå "pistacienødderne", så jeg må være dig svar skyldig. Jeg har været på google og læst lidt mere og ud fra det og dine oplysninger, er jeg sikker på, at du har ret i, at det er et kejsertræ. Det er et smukt træ. Tak for hjælpen.

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …