Gå videre til hovedindholdet

Blåregn og ???

På vores gåture ved Rhinen gik vi flere gange forbi "tage" af blåregn.


Blåregnene stod fuldt udsprungne og dannede tætte tage over restauranternes serveringsområder foran hotellerne. Planterne var rigtig store og nogle stod med tykke, tykke stammer. Hvor var det et flot, blåt syn!


Dette træ stod også i fuldt flor. Det er et træ, jeg ikke har set tidligere, men det var stort og kønt.


Løvet var endnu ikke sprunget ud, så de skønne blomster i klaser kunne rigtig ses. På træet sad frugerne stadig fra sidste år - det lignede nærmest pistacenødder bare mere mørkere. Gad vide hvad det er for et træ?

Kommentarer

  1. Hvor smukt og træet er ganske givet et kejsertræ eller Paulwonia tomentosa. I england dyrkes det ofte bara for sinne flotte store lysegrønne dunede blade, ja de ligefrem klipper den ned så den ikke blomstrer og bladene bliver endnu større.

    Ind i pistachie nødderne skulle så sidde en masse små flade lette frø, passer det?

    Kan dyrkes herhjemme, men kræver en mild vinter for at blomstre, da blomsterstandene står klar hele vinteren og derfor er udsatte, men bare for bladene er den også værd at dyrke.

    SvarSlet
  2. Hej Karen. Vi kunne ikke nå "pistacienødderne", så jeg må være dig svar skyldig. Jeg har været på google og læst lidt mere og ud fra det og dine oplysninger, er jeg sikker på, at du har ret i, at det er et kejsertræ. Det er et smukt træ. Tak for hjælpen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...