H(e)aven

Fridagene mellem jul og nytår har virkelig været en teaser for mig på, hvad som venter i det nye år. Det har været lunt for årstiden og ikke mindst har det været muligt at gå runder i haven, mens det har været lyst. Og det milde vejr har da også lokket forårsvæksterne frem. Og i dag læste jeg, at meteologerne har aflyst vinteren og spår et tidligt forår.   Det vil være en fornøjelse for mig, hvis det holder stik. Men allerførst er der nytåret at fejre. Med en stort tak for haveåret der gik i Bloglandia, vil jeg ønske jer alle et dejligt, fredeligt og frodigt nytår.

Allerførst håber jeg, at I alle har haft en dejlig jul. Det har været nogle skønne dage med besøg af familien her hos os. Først i allersidste øjeblik fik jeg lavet dette lille arrangement på terrassen, men hvor er jeg glad for det. Det står lige udenfor vores stuevinduer (vinduer fra gulv til loft), så det er rigtigt hyggeligt at sidde og kigge ud på. Arrangementet er lavet på en palle, som jeg har sat hjul under og som er malet sort. Det er lidt praktisk at jeg kan flytte pallen rundt på terrassen og placere den, hvor det aktuelt er mest smart. Desuden så får terrassen ingen mærker efter potter og lignende - mærkerne kommer udelukkende på pallen. At der kom frost natten til i går var lidt af en overraskelse for mig, men jeg udnyttede straks chancen. Så inden vores gæster stod op, greb jeg kameraet og dets macrolinse og skyndte mig ud i haven. Der var så mange smukke motiver. Og jeg kunne glæde mig over, at jeg som sædvanligt ikke har klippet staudernes frøstande væk, men alt...

I søndags måtte jeg bare en tur ud med kameraet - jeg savnede helt vildt at gå en tur, hvor jeg havde mulighed for at fordybe mig i mulige motiver. Og hvad var mere nærliggende end at gå en tur i skoven og se, hvad stormen Bodil havde lavet af ravage. Flere træer lå knækket som tændstikker rundt omkring. Utroligt at et træ kan knække midt på - det er til at forstå, at en gren knækker af, men et helt træ midt på stammen … Og denne "pind" stod fast forankret i skovbunden og var svær at rokke med. Der har været fart på, da den er faldet til jorden. Det er store kræfter, der har været på spil - fascinerende, uhyggeligt, farligt …

Det er ikke meget jeg får skrevet på hverken jeres eller på min egen blog. Men I skal vide, at jeg forsøger at følge med på alle jeres skønne blogge, dog uden at jeg når at lægge kommentarer hos jer. Ud over at læse og skrive eksamensopgave, så har vi også været en tur med hele familien (13 personer i alt) i uge 43 på Gran Canaria. Det er superspændende at læse og jeg er glad for, at jeg har givet mig i kast med et master modul. Men det var også superskønt at være sammen med familien og få lidt solskinsvitaminer - der var høj sol og 27 grader hele ugen :-) Her på matriklen sker der kun en smule. Vi har endelig fået stakittet mellem naboen og os skiftet ud. I første omgang havde vi tænkt at erstatte det med et lignende, men da vi var ved at planlægge hvor mange fag mm. vi skulle bruge, ja så blev vi faktisk enige om, at få opsat et stakit som ligner det andet vi har omkring begge grunde. Vi var så heldige, at vi kunne genbruge stolperne, så det var jo en rimelig smal sag at få slå...

En sidste hilsen til Hanne, som alt for tidligt måtte sige farvel til livet. Vi vil savne dig her blandt os. Hvil i fred

For mange år siden fik jeg en plante af marietidslen forærende. Den har været væk fra haven i flere år, men i sommers dukkende den op igen. Der må have ligget nogle frø i jorden og ventet på, at det blev deres tid til at spire - måske de endelig har fået lys nok. Marietidslen stod i bedet langs huset - det bed, som skulle rømmes for planter for at kunne grave faskiner ned. Derfor tog jeg nogle afblomstrede hoveder med frø ind så jeg kunne samle frø til næste års planter. Faktisk er det nogle grusomt stikkende frøstande og det er overhovedet ikke sjovt at flytte rundt på dem. De har ligget til tørre på bryggersbordet og det er hændt, at vi er kommet til at sætte hånden på dem - av, det gør ondt.  Men efter jorden er ryddet for planter, så dukker der nu små planter af marietidslen op. Min første tanke var; gad vide om de små planter kan overleve den kommende vinter? Og skal jeg grave planterne op og sætte dem lidt beskyttet ex. i kold-drivhuset. Så vidt jeg kan læse...

Det går på hæld i haven og det varer ikke længe inden den første frost svider de blomster af, som er tilbage i haven. Og jeg kan forstå, at den første nattefrost faktisk har været forbi i nogle haver. Her har vi den heldigvis stadig til gode. Den smukke dahlia 'Lucky Number' er én af de blomster, som jeg nyder rigtig meget. Store smukke blomsterhoveder lyser op mod det mørke stakit i baggrunden. I foråret fik jeg en pose med blandede dahliaknolde fra min søster. De blev alle plantet i et stykke jord foran drivhuset. Jeg havde håbet på et stort og frodigt blomsterflor, som jeg kunne plukke ind af til vasen, men også kunne vise her på bloggen. Men jeg har ikke været flittig med vanding i den tørre sommer, så planterne er blevet små og pistne med kun ganske få blomster. Men jeg har fundet ud af hvilke farver de enkelte dahlier har og det var et af formålene med at plante dem alle i samme bed. Derfor er jeg også ved at afmærke hver enkel dahlia inden frosten tager dem, så je...