Gå videre til hovedindholdet

Et tip til en pin(d)sel

Måske kan pin(d)slen af en Heuchera reddes!

Alunroden 'Purple Palace' har tendens til at blive ranglet og grim at se på. Men et tip kan måske redde planten, istedet for at den havner på kompostbunken. Og så lige en lille advarsel; ikke alle billeder i denne post er smukke



I det mørke staudebed - hvor der har sneget sig lidt røde og lyserøde tulipaner ind også - er én af de mørke planter en alunrod 'Purple Palace'. Den er plantet for et par år siden, så den burde være stor,  frodig og smuk.


Som det anes, så står der en alunrod bag tulipanerne. Det er forståeligt, at planten gemmer sig, for den er ikke som forventet, men noget løs i det. Og helt slemt så den ud, da den blev gravet op. Tørre og kedelige pinde med enkelte blade for enderne af pindene.


På Facebook var der forleden en "snak" netop om 'Palace Purple', som simpelhen måtte afprøves: planten graves op og sættes dybere. Det var en redningsaktion som var tiltalende. Om det virker ved jeg ikke, men afprøves skulle det.


Planten er her sat noget dybere og bladene for enden af pindene titter fint op over jorden. Hvis redningsaktionen lykkes, så er der pludselig mange nye planter. Gad vide om I har gode erfaringer med at plante 'Palace Purple' dybere?

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Jeg har samme problem med mange af mine heuchera, men ikke dem alle. Kønne er de ikke, når de gror sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, at det er flere heuchera end Palace Purple, som har det problem - de er absolut ikke kønne at se på.

      Slet
  2. Det må jeg gjøre med våre dyprøde alunrot hvert år, og da blir de flotte igjen . De blir liksom stående over jorda i løpet av vinteren. Så dett blir sikker fint:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis løsningen er at grave dem længere ned, så er det en rimelig simpel løsning. Håber det lykkes for jer (og for mig).

      Slet
  3. Hej Susanne. Jeg har også et par stykker der bliver sådan. Tidligere har jeg også gravet dem og plantet dem dybere. Jeg har kun haft Alunrod i krukker,men har brugt samme fremgangsmåde og det virkede fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder sørme godt Birgitte, at det virker. Så vil jeg glæde mig over, at jeg nu har "mange" planter. Tak fordi du deler dine erfaringer :-)

      Slet
  4. jeg har samme erfaring, mine hopper også op af jorden - og så må de graves ned igen.... jeg troede bare at det var mine der opførte sig på den måde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er åbenbart en "skavank" heuchera har, siden der er flere der fortæller om samme problemer. Men lyder som om, at du også har gode erfaringer med at grave dem ned.

      Slet
  5. Tak for tip, det vil jeg så også gøre med mine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det ser ud til, at Gitte har gode erfaringer med at gøre det. God fornøjelse :-)

      Slet
  6. Hej Susanne

    Jeg tror de fleste almindelige Alunrod gør sådan. Mine gør i hvert fald.
    Jeg gider ikke grave dem længere ned. Istedet brækker jeg delene oven for jorden af, giver lidt kompost oven på og flytter "pindene" til et nyt sted. Jeg planter dem vandret, så skyder de fra flere steder. Lidt ligesom når man binder roser ned. Der går selvfølgelig lidt tid før de er kraftige planter, men de skal nok overleve. Den gamle plante skyder hurtigt igen.
    Det er også en let måde at forære stiklinger væk på. Knæk en "pind" af, put i plastikpose med nogle dråber vand og en besked om at plante ved hjemkomst. Easy peasy :-).

    For øvrigt ser din køkkenhave brand godt ud! Bliver rent eldorado når alt pludselig vælter op :-).

    Ha en skøn havedag.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Super at høre dine erfaringer med alunrod og rigtig godt at det er en farbar vej. Men lyder som om, din metode med at brække en "pind" er en lettere end at grave dem ned. Og god idé med at give en "pind" væk som værtindegave :-)

      Jeg er sikker på, at det bliver en nydelse med de nye højbede :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt ...