Gå videre til hovedindholdet

Flueben og oversigtsplan

Urtehavens stier er blevet befriet!

Fiberdugen er klippet til og højbede præsenteres nu på bedste vis. Og et forsøg på at tegne haven på en oversigtsplan er gjort




1. maj blev fejret i haven idet urtehaven som udgangspunkt er blevet færdig. Nu mangles kun, at de står grønne og frodige - se det bliver også en fest. Dagen er brugt på at kravle rundt mellem bedene  for at klippe fiberdugen til, så den ikke ses længere. 

Og som det ses, så har det haft stor effekt. Småstenene står  nu flot frem og de fine højbede præsenteres på bedste vis. 

De seneste aftener er blevet brugt på et forsøg på at tegne haven ind på et oversigtskort. Det har faktisk været en ret sjov opgave, men også lidt besværligt lige at huske hvordan bedene er placeret. 

Jeg har været ude i haven at kigge et par gange under oversigtskortets tilblivelse, men på trods af det, så er bedene ikke tegnet helt korrekt op og oversigtskortet er på ingen måder målfast. Nå ja - og havehuset er blevet lidt skævt!

Jeg ved, at jeg har en tilbøjelighed til at tage foto's tæt på og "glemme" oversigtsbilleder, men oversigtskortet kan måske give læsere af bloggen en fornemmelse af, hvordan det ser ud her i H(e)aven, hvor grunden er på ca. 900 kvadratmeter.

Kommentarer

  1. Det ser fint ud, jeg er imponeret over oversigtskortet, det er godt lavet. Hvor stor mon jeres grund er?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth :-) Jeg havde selv overvejet, at det er svært at forholde sig til oversigtskortet uden at vide, hvor stor grunden er. Så tak for dit spørgsmål :-) Jeg har derfor redigeret og skrevet de 900 kvadratmeter ind i indlægget.

      Slet
  2. Imponerende flotte højbede. Det må være en stor glæde at så i og senere luge i så fine bede!
    Pyt med at oversigtskortet ikke er målfast - det er nydeligt.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, jeg glæder mig virkelig meget til, at jeg skal så, nyde synet af grønne frodige urter og høste fra de skønne højbede.

      Slet
  3. Høybedene med singel imellom er blitt ryddig og flott ! Må være tilfredsstillende å se resultatet
    etter å ha blitt ferdig :-)
    Flott med oversiktskartet, det gir et "overblikk" over hagen.
    Ha en fin uke i hagen.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Det er så tilfredsstillende og jeg må lige forbi flere gange dagligt for at se til dem :-)
      Ja, det kan være svært at få beskrivelser af haven og bede sat sammen til en helhed. Jeg har derfor ladet mig inspirere af andre, som har lavet et oversigtskort, hvor jeg har kunnet se, at det har givet et overblik.
      Ønsker og jer en dejlig haveuge :-)

      Slet
  4. flotte højbede :) - det ser meget professionelt ud ;)

    SvarSlet
  5. ja da - som det pynter at fiberdugen kom af - og tak for oversigtskortet, det kan godt være lidt svært at orientere sig i haverne når man kun ser detailbillederne.... og nysgerrig.... det er jeg selvfølgelig ikke.... bare videbegærlig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi og det kender jeg godt ;-)

      Slet
  6. Fine højbede og stier. Jeg kastede et blik på baggrunden og så rionet + espalierede træer. Det er med i mine planer for det kommende efterår, at jeg skal have sat espalier op, og jeg regner med rionet. Jeg vil derfor gerne høre, om du har erfaringer med, hvordan træerne klarer at blive sat fast op ad et så hårdt materiale som rionet? Hvad binder du op med?
    På forhånd tak
    Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende med rionet og træer i din have. Jeg har gode erfaringer med at anvende planter op af rionet. De klatrende får selv lov at give fat med lidt guiding fra mig. Men roser og frugttræerne binder jeg op med rosenbånd, som er er elastisk. Første binder jeg en halvknude med båndet om rionettet og derefter bindes planten fast. Derved kommer der det elastiske bånd mellem rionet og planten. Jeg har endnu ikke oplevet, at planterne har fået "gav-skader" af rionettet. Rosenbåndet har jeg købt her; http://isologregn.dk/bind-op-stoet-og-daek-16/rosenbaand-p357.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

1. søndag i advent

Som alle I andre, så har jeg også haft 'travlt' med at finde og pynte adventskransen. Jeg har ikke den store lyst til at lave dekorationer og holder desuden også af det enkle. Derfor købte vi for et par år siden Georg Jensens adventsstage. Ikke så julet at se på i min optik, så derfor får den altid lige et lille julepift. Hver lysholder har fået et par små kviste af blød ene og derefter en lille sløjfe i julefarver. Den bløde ene har jeg fået hos mine forældre, som har en stor busk, der trængte til beskæring. Jo, den er god nok - det er ikke en dårlig undskyldning for at få noget af den! Jeg fik faktisk en hel pose blød ene, så jeg skal have fantasien igang for flere enkle projekter. Jeg kan se rundt omkring i bloglandia, at der er flere med bloglys i kransene, som tænder alle fire lys på én gang. Jeg oplever, at der er forskellige traditioner i forhold om alle fire lys tændes på én gang eller om der tændes et lys af gangen. Vi tænder kun et lys af gangen. Og så er ...

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...