Gå videre til hovedindholdet

Et tip til en pin(d)sel

Måske kan pin(d)slen af en Heuchera reddes!

Alunroden 'Purple Palace' har tendens til at blive ranglet og grim at se på. Men et tip kan måske redde planten, istedet for at den havner på kompostbunken. Og så lige en lille advarsel; ikke alle billeder i denne post er smukke



I det mørke staudebed - hvor der har sneget sig lidt røde og lyserøde tulipaner ind også - er én af de mørke planter en alunrod 'Purple Palace'. Den er plantet for et par år siden, så den burde være stor,  frodig og smuk.


Som det anes, så står der en alunrod bag tulipanerne. Det er forståeligt, at planten gemmer sig, for den er ikke som forventet, men noget løs i det. Og helt slemt så den ud, da den blev gravet op. Tørre og kedelige pinde med enkelte blade for enderne af pindene.


På Facebook var der forleden en "snak" netop om 'Palace Purple', som simpelhen måtte afprøves: planten graves op og sættes dybere. Det var en redningsaktion som var tiltalende. Om det virker ved jeg ikke, men afprøves skulle det.


Planten er her sat noget dybere og bladene for enden af pindene titter fint op over jorden. Hvis redningsaktionen lykkes, så er der pludselig mange nye planter. Gad vide om I har gode erfaringer med at plante 'Palace Purple' dybere?

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Jeg har samme problem med mange af mine heuchera, men ikke dem alle. Kønne er de ikke, når de gror sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv, at det er flere heuchera end Palace Purple, som har det problem - de er absolut ikke kønne at se på.

      Slet
  2. Det må jeg gjøre med våre dyprøde alunrot hvert år, og da blir de flotte igjen . De blir liksom stående over jorda i løpet av vinteren. Så dett blir sikker fint:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis løsningen er at grave dem længere ned, så er det en rimelig simpel løsning. Håber det lykkes for jer (og for mig).

      Slet
  3. Hej Susanne. Jeg har også et par stykker der bliver sådan. Tidligere har jeg også gravet dem og plantet dem dybere. Jeg har kun haft Alunrod i krukker,men har brugt samme fremgangsmåde og det virkede fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder sørme godt Birgitte, at det virker. Så vil jeg glæde mig over, at jeg nu har "mange" planter. Tak fordi du deler dine erfaringer :-)

      Slet
  4. jeg har samme erfaring, mine hopper også op af jorden - og så må de graves ned igen.... jeg troede bare at det var mine der opførte sig på den måde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er åbenbart en "skavank" heuchera har, siden der er flere der fortæller om samme problemer. Men lyder som om, at du også har gode erfaringer med at grave dem ned.

      Slet
  5. Tak for tip, det vil jeg så også gøre med mine :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det ser ud til, at Gitte har gode erfaringer med at gøre det. God fornøjelse :-)

      Slet
  6. Hej Susanne

    Jeg tror de fleste almindelige Alunrod gør sådan. Mine gør i hvert fald.
    Jeg gider ikke grave dem længere ned. Istedet brækker jeg delene oven for jorden af, giver lidt kompost oven på og flytter "pindene" til et nyt sted. Jeg planter dem vandret, så skyder de fra flere steder. Lidt ligesom når man binder roser ned. Der går selvfølgelig lidt tid før de er kraftige planter, men de skal nok overleve. Den gamle plante skyder hurtigt igen.
    Det er også en let måde at forære stiklinger væk på. Knæk en "pind" af, put i plastikpose med nogle dråber vand og en besked om at plante ved hjemkomst. Easy peasy :-).

    For øvrigt ser din køkkenhave brand godt ud! Bliver rent eldorado når alt pludselig vælter op :-).

    Ha en skøn havedag.

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Super at høre dine erfaringer med alunrod og rigtig godt at det er en farbar vej. Men lyder som om, din metode med at brække en "pind" er en lettere end at grave dem ned. Og god idé med at give en "pind" væk som værtindegave :-)

      Jeg er sikker på, at det bliver en nydelse med de nye højbede :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad