Gå videre til hovedindholdet

En weekend med fuld aktivitet venter

Og jeg glæder mig!

Det siges at det skal være skidt førend det kan blive godt. I dette tilfælde er dette en sandhed og weekendens arbejde vil helt sikkert gøre en ende på vores øjenbæ. 




Vi hylder det spiselige i haven og forsøger at presse så meget forskelligt spiseligt som muligt ind i vores lille have. En af mulighederne er at anvende klatreplanter på espalier, som danner vægge i haven. Et af espalierne danner en væg ind til urtehaven og det espalier blive ledigt, når vi har knoklet igennem i weekenden og fået flyttet en masse småsten.

Vi går én af de tilbagevendende og meget produktive haveweekender med vores (have)venner i møde. Og denne weekend skal vi arbejde på at få urtehaven lavet færdig.

Som det ses på nedenstående billede, så skal det være skidt førend det bliver godt! De gamle højbede lavet af tynde billige fyrretræs brædder har udtjent deres pligt og falder fra hinanden. Jeg var klar over, at der var kort holdbarhed, men jeg var i tvivl om, om urtehave var "mig", så derfor blev den billige løsning valgt. Urtehave er "mig" - og os for den sags skyld. Vi nyder virkelig at kunne hente friskhøstet grønt og urter til og derfor investerer vi nu i bede som holder for evigt.


Vi har lavet bedene til grøntsagerne, men mangler siderne på bedene i kanten af urtehaven og fyldt efter med jord på bedene idet de bliver højere end de eksisterende. Og sluttelig skal der lægges fiberdug i gangene, som skal dækkes med småsten. Jeg glæder mig så meget til at urtehaven bliver færdig.

Kommentarer

  1. God arbejdslyst til jer, dejligt med havevenner til at hjælpe sig :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt at vi sammen med vore venner kan få lavet noget af det arbejde som, hvis jeg var selv, skulle bruge meget lang tid på - nu får vi større opgaver lavet samtidig med, at vi hygger og får snakket så godt, mens vi arbejder :-)

      Slet
  2. Dejligt at læse om urtehaven :) - det er virkelig et MUST med de spiselige planter i haven :)
    go' weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er herligt at have urtehave - og det kan vi to hvis sagtens blive enige om :-)

      Slet
  3. Hej Susanne. Rigtig god arbejdslyst, det lyder som et virkelig godt projekt. Jeg håber, du viser billeder af det færdige resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Vi har arbejdet igennem idag og det gør vi helt sikkert også i morgen. Idag har vi taget et godt skridt i den rigtige retning, så jeg ligger helt sikkert billeder op af projektet - forhåbentlig når vi færdig i morgen :-)

      Slet
  4. Dejligt med gode venner der kan hjælpe :) Glæder mig til at se billederne af det færdige resultat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ville ikke blive lavet nær så meget i haven, hvis vi ikke hjalp hinanden. Specielt ved de store, fysisk hårde projekter er det en kæmpe fordel af være flere.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad