Gå videre til hovedindholdet

Svære at styre

Da vi overtog hus og have for 13 år siden var der vinbjergsnegle i haven. Jeg har forsøgt at passe godt på dem, men jeg er dog ikke kommet dertil, hvor de har fået navn eller nummer på huset.

Forleden da vi havde besøg og var på den obligatoriske haverunde, kom den besøgende til at grine af mig, da jeg pludselig udbrød; "åh nej, der er et par vinbjergsnegle, som er ved at stikke af - vent lige lidt, jeg skal lige have dem fanget og sat ind i haven igen". Jeg måtte grine med da et billede poppede op i mit hoved af scenariet omkring vinbjergsnegle på den vilde flugt.

Men nu er det tilfældigvis sådan, at jeg også i dag måtte flytte et par stykker af vinbjergsneglene - de var ved at stikke af igen! Og med hele 12 cm pr. min så går det jo over stok og sten ;-)




Jeg har som sagt ikke styr på antallet af vinbjergsnegle i haven, men der er ihvertfald fire og måske flere. 

Og skulle et par stykker stikke af for mig, så så jeg ved selvsyn, at der snart kommer nyt yngel eller rettere - jeg så et par vinbjergsnegle med fodsålerne mod hinanden, så der bør snart komme nyt yngel.

Kommentarer

  1. Ja det er hyggeligt med vinbjergsnegle i haven, jeg har også en del og også set deres hyggestund, det tog laaaang tid, ja endda set små babysnegle med brunt hus :)

    SvarSlet
  2. Griner, ja det er med at holde styr på "hus-dyrene" :o)))) måske du skulle lokke dem med godbidder..:o)
    Også var det da fint lige med lidt biologi, for jeg anede da ikke de parrede sig på den måde.:o)

    SvarSlet
  3. hi hi dejlig sneglehistorie.....jeg har fanget mig 6 stk. til at hjælpe med dræbersneglebekæmpelsen, men vi kan aldrig finde mere end højst 3 om dagen....måske er de allerede stukket af.... vi overvejde at male nr. på dem..... men herregud, vi andre gider da heller ikke gå rundt med cpr nummeret på ryggen, så det slap de for.

    SvarSlet
  4. Hej. HIHI sjov historie, jeg håber du kan holde dem indenfor matriklen. De er så flotte og effektive.

    SvarSlet
  5. Skønne billeder Susanne....og ja jeg får også indre billeder af den vilde snegle jagt du var på. Skønt med liv i haven og meget kan siges men ih hvor er vinbjregsnegle dog noget skønnerer end de dræbersnegle der elsker det fugtige forårsvejr her på matriklen.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Ha-ha - skønt indlæg.

    Dejligt at hilse på dig i Kolding idag, omend jeg ikke fik snakket så meget med dig.

    SvarSlet
  7. Hej Susanne.
    Smukke og fascinerende snegle er de. Jeg har selv forsøgt at importere vinbjergsnegle ind i min have, men jeg ser dem aldrig, så jeg tror faktisk de er stukket af for længe siden. Jeg er heller ikke så hurtig til bens, så det er nok heller ikke så svært at løbe ubemærket fra mig:-)
    Skøn kommentar Linda Irvin har om dine hus-dyr.... ha ha:-)
    Jeg så dig desværre ikke i Kolding på Grundlovsmarked, jeg havde for mange bolde i luften, og folk var gået fra blogtræf, på nær nogle få, da jeg endelig indfandt mig. Men det lærte jeg af!
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mistelten

Jeg hentede konfekten hos søster igår og i den anledning havde hun været i haven for at plukke en mistelten til mig. En stor flot mistelten, som hun allerede havde forsynet med en rød sløjfe - tak kære søster :-) Jeg fik desværre ikke taget et foto af selve planten, så I kunne se hvor stor den er og hvor den gror.  Egentlig kender jeg ikke særligt meget til misteltenen, men jeg blev lidt nysgerrig, nu da søster har sådan én groende i haven. Så derfor har jeg været rundt på nettet for at finde oplysninger bl.a.  her   og  her .    Misteltenen er en halvsnylter. Den laver selv fotosyntesen, men trækker væske og næring fra værtstræet. Og hvis misteltenen bliver stor nok efter 20-30 år, så kan den skygge for værtstræet, så værtstræet ikke kan klare sin egen fotosyntese. Den kan derfor slå værtstræet ihjel og dermed dør den selv. Planten kan blive omkring 1x1 meter.  Misteltenen gror vildt rundt omkring i verden, men gror sjældent vildt i Danm...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Haverelaterede julegaver

Jeg var så heldig, at min familie har skelet til min ønskeseddel og har opfyldt nogle af mine julegaveønsker - herligt. Først i november greb min mor chancen og købte "Et liv med roser" af Ernst Jensen - det har jeg tidligere skrevet om her. En skøn og informativ bog, som er læst fra A-Z og så er der læst lidt hist og pist, når jeg lige skal have lidt inspiration. Under træet lå der endnu en bog; " Økologisk have " skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren. Endnu en bog med utrolig meget information skrevet på en måde, så vi alle kan være med også os, som har planer om at etablere en økologisk nyttehave. Jeg har tidligere lånt bogen på biblioteket og blev så begejstret for den, at den måtte jeg eje. Et par Garden-Girl bukser - hvor bliver det dejligt, at få et par deciderede havebukser, hvor der er lommer og stropper til det, man altid går og leder efter fordi man ikke kan huske, hvor det lige blev lagt sidst ex. grensaksen.   Og sidst men ikke mindst, så f...