Gå videre til hovedindholdet

Pinse billeder og urtehaven

På sådan en skøn pinsedag må der lidt billeder til fra haven. Det hele grønnes og gror og de planter, som jeg troede havde rigtig god plads er ved at blive så stort, at de efterhånden ikke har god plads. Men det er selvfølgelig kun dejligt - så er der ikke så meget sort jord, hvor ukrudtet kan boltre sig.




Der er også blevet plantet en del ud i haven, så det kunne se pænt ud til konfirmationen. Og jeg var faktisk ret godt tilfreds med hvor jeg lang nåede. Mine forældre kom et par dage inden og hjalp med at fjerne det sidste ukrudt, kante bede og rive grusgangen - det var lige prikken over i'et.

Her efter konfirmationen har jeg været så heldig at få lidt ramsløg planter fra en venindes have - de små hvide blomster på ramsløgene er rigtig søde. Ramsløgene er plantet i bedet, hvor jeg for et stykke tid siden plantede hindbærjordbær og hvor der i forvejen gror blåbær.

I urtehaven sker der også en del. Kartoflerne, som blev sat d. 6. april er ved at være godt store. Dog er der endnu ikke blomster i dem endnu,  men  mon ikke der er en chance for, at vi kan få nye kartofler til grundlovsdag - det håber og tror jeg.

Mellem kartoffelrækkerne har jeg sat forsåede hestebønner. Og det har da virkelige betalt sig i år. Normalt får jeg 3-4 planter ud af de 15-20 frø, som jeg sår - tror det er gourmetmad for duerne. Men i år er der masser af planter mellem kartoflerne og de blomstrer på livet løs, så det er en ren fryd. Hvis alle blomsterne bliver til bælge, så får vi hestebønner i overflod i år.

 

Også jordbærrene blomster rigtig flot i år - igen. Sidste år havde vi en rigtig flot jordbærhøst og det tyder rigtig godt i år igen.

I højbedet, som har en kant af  jordbær, skal der i år blandt andet være bønner og ærter. Også bønner og ærter har jeg forsået og de høje, som skal vokse på tårnet af rionet, plantede jeg ud i går. Det drejer sig om meterbønner, røde stangbønner og høje ærter.

Foreløbig går det som ret godt i urtehaven - planterne gror som forventet og vi har allerede hentet en del krydderurter så som persille, som er planter fra sidste år, som er ved at gå i blomst. Men også sødskærm, dild og purløg bliver brugt i køkkenet. Og så er der rabarberen, som vi både har brugt til koldskål og clafoutis.

Kommentarer

  1. Hvor ser det bare dejlig ud det hele, god ide med bønnerne mellem kartoflerne, måske jeg skulle prøve det et år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Kan se på din blog, at I næsten lige har sat kartofler, så jeg tror da, at du kan nå at så de valske bønner mellem rækkerne endnu :-)

      Slet
  2. Det ser fint og frodigt ud. En familiefest giver tit stødet til at få de ting gjort, som hænger. En advarsel: vi plantede ramsløg i køkkenhaven og besluttede at flytte det ud i læbæltet, fordi det breder sig enormt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Du har ret i, at deadlines ofte er rigtig gode ift. at få opgaver og planer gjort færdige.
      Tak for advarslen vedrørende ramsløgene. Foreløbig gør det ingenting, at ramsløgene breder sig i bedet - det står nemlig tomt og jeg ved ikke helt hvad jeg ellers skal plante i det af spiselige ting. Og mon ikke at ramsløg vil være gode som bunddække under blåbærbuske?

      Slet
  3. Ja det er dejligt at det hele er ved at lukke til nu så ukrudtet ikke får lys. Hvor var det godt du fik hjælp inden konfirmationen, så haven var fin. Det er næsten en umulighed, til hverdag at nå det hele jeg syntes altid der er noget der halter og når man så har nået det så er der noget andet. Man bliver vist aldrig helt færdig i en have :o))
    Rigtig dejlig 2 pinsedag
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hovr jeg kender det. Netop som man tror, at man er kommet igennem, så kan man starte forfra. Derfor er mit mål også at alle bedene skal være plantet til, så der ikke er sort jord, hvor der kan gro ukrudt. Så er det kun om foråret, at jeg lige skal ud at luge et par gange.
      Og ja, det var skønt at få hjælp - det havde jeg ikke kunnet nå selv. Og det var godt vi nåede det, for vejret var til at gæsterne var en tur i haven - så er det altså rart, at man selv synes, at det ser nogenlunde ud :-)

      Slet
  4. Hej Susanne.Dejligt at du nåede at få det så fint til konfirmationen.......................og med lidt hjælp.
    Sjovt nok satte vi også kartofler d.6/4 ................og de er også pænt store.
    Vi har også rigtig flotte rabarber i år og har lige lavet rødgrød..Men misunder dig dine flotte jordbær.
    Ærter og rødbeder har også vist sig.Elsker at spise ærter på min morgentur i haven.'
    Rigtig god 2 pinsedag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at vi satte kartofler samme dag. Hvornår tror du, at de er store nok til at du vover at grave de første op?
      Enig - rabarberne er rigtig flotte i år. Vi har prøvet at lave rabarberkoldskål med sødskærm - nøøøj det smagte. Også clafoutis med rabarber var lækkert. Og ja, glæder mig til at se, om det giver lige så flot en høst i år som sidste år.
      Jeg har også forsået almindelige ærter - dem skal jeg bare lige have plantet ud. Kan sagtens følge dig - den dejlig lækkerbisken på morgenhaveturen må være skønt :-)

      Slet
  5. orv nogen flotte kartofler....mine har så svært ved at komme op i år (men de havde nu heller ingen spirer da de blev lagt) - der bliver ikke nye kartofler til Sct. Hans her i år.... det var der sidste år, men det er da heller aldrig sket før :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan så trøste med, at det er første år at jeg har lagt kartofler under plast og at mine kartofter er så store og flotte. Håber at dine kartofler snart viser god grokraft.
      Men mon ikke vi snart skal prøve at grave efter de første - siger man ikke, at man kan begynde at høste to måneder efter at de er lagt? Tror vi skal prøve omkring grundlovsdag.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.