Gå videre til hovedindholdet

"Snyder" mig ud i haven

Håber I nyder det skønne vejr. Det gør jeg ihvertfald omend det er fra vores havestue, som jeg maler og maler og maler på og nu er jeg så gang med sidste (og 4. gang) maling - så tror jeg, at det dækker. Men nu gider jeg faktisk heller ikke mere og jeg synes, at have trækker gevaldigt.

Ja, haven trækker faktisk så meget, at jeg må en tur derud, når jeg synes, at jeg trænger til en pause.  Og hvor er der meget nyt at se - varmen og solen gør underværker på planterne og der kommer flere og flere blomster.




På billederne herover er det martsvioler, høstfloks, lungurt og kugleprimula. Planter som alle er sprunget ud her de sidste par dage.

Når jeg sådan går rundt i haven, så finder jeg selvfølgelig også lidt ukrudt, som lige bliver nippet. Og her til aften så jeg pludselig nogle små behårede skaller ligge i et af de nye surbundsbede og tænkte, at det måtte være fra magnolien.


  
I min iver efter at se, hvad der skete i bedene, havde jeg helt glemt at se op og tænk sig, så er det magnolien som er ved at springe ud. Det bliver et herligt syn er jeg ganske sikker på og det er første år, hvor bedene under er etableret - det glæder jeg mig til at se :-)

Kommentarer

  1. Vi har hatt varmt vårvær og sol i mange dager, men i dag 5 grader tåke og vind = iskaldt ! Allikevel skjer det en masse, som hos deg .
    Vakre bilder av lungeurt , fiol, primula, og ikke minst knoppene på stjernemagnoliaen:-))
    Ser at vår magnolia er omtrent på samme stadiet, så i morgen er det ut for å ta noen bilder.
    Ha en riktig fin helg !
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, 5 grader og tåge lyder koldt, men skønt at der alligevel sker en masse hos jer og at magnolien er på samme stadie er skønt. Jeg vil glæde mig til at se dine billeder af den imorgen :-)

      Slet
  2. Ja der sker en masse derude nu, og så gider man godt nok ikke stå at male. Det er da også en hård omgang med hele 4 gange. Håber du bliver færdig nu, så du kan komme rigtigt i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg gider ikke mere. 4 gange fordi første gang var en olie og derefter 3 gange slutmaling for at det dækker. Har en forventning om, at jeg bliver færdig i dag i havestuen. Men så har jeg stadig flere møbler til havestuen, som jeg også er i gang med. Dem bliver jeg ikke færdig med i dag, men mon ikke eftermiddagen kan bruges i haven - det håber jeg.

      Slet
  3. beautiful spring time and flowers

    SvarSlet
  4. Hej. Jeg kan godt forstå, at haven trækker, når du går dér og maler. Malerarbejde er noget af det værste, synes jeg, men jeg er heller ikke særlig god til det. Ja, der sker meget i haven i disse dage, mange af mine tulipaner står på spring, jeg er så spændt på at se floret. Fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for forståelse ;-) I går var jeg flittig og ville bare have det sidste i havestuen færdig, så trods det supergode vejr holdt jeg mig i skindet og jeg kan i dag rydde op efter malingen derud og begynde at indrette :-)

      Slet
  5. Det har jo været skønt i dag. Lungeurt og primula blomstrer også her, og er skønne forårs bebudere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været superskønt i dag. Og det er helt tydeligt at se på planterne, at de nyder det lune vejr - der kommer flere og flere planter og mange flere viser farver :-)

      Slet
  6. Jeg forstår godt at du sniger dig til en pause i malingen så du kan nå at se hvad der sker derude. Dejligt ser det ud både ved jorden og oppe i luften. Dine billeder er flotte - dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er svært at lade være - haven er jo lige udenfor vinduerne i havestuen og med atl det som sker, så bliver jeg nysgerrig :-)

      Tak - jeg holder af at arbejde med at få optimeret billederne til bloggen.

      Slet
  7. Hej Susanne.Hvor har du været flittig.....................er rigtig spændt på at se din havestue når du får den indrettet.
    Hvilken farve har du givet den..............siden den skal males 4 gange?
    Vi var også i haven i rigtig mange timer i går i det flotte vejr.
    Manden er i gang med at udvide vores potteskur.Dejligt med plads til alt det praktiske.
    Smukke primula du viser.................en skøn plante der blomstre flere gange om året.'
    Rigtig god arbejdslyst knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver spændende, når den skal indrettes. Møblerne skal først lige være færdigmalet. Havestuen har fået hvid maling. Men først en gang olie og derefter 3 gange hvid for at den dækkede det rå træ.

      Ja, skønt vejr og det må være dejligt, at manden udvider potteskuret, så du rigtig får plads at boltre dig på :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Lampepudsergræs og alunrod

Da jeg havde børstet terrassen med en stiv kost én gang med spartsomt med vand fra oven, ja så kom der ligesom ikke mere. Jeg måtte derfor i byen efter et aggregat til haveslangen, så jeg kunne "spraye" terrassen, mens jeg skrubbede de sidste alger væk.

Og nå ja, så er der jo lige et gartneri på vejen, som jeg måtte forbi. Og der var masser af fristelse. Men da jeg ikke synes, at jeg er helt færdigt med bedet med det mørke løv/blomster og lyserøde blomster, så prioriterede jeg to planter.


Jeg har i et stykke tid haft en idé om, at jeg gerne vil have nogle flere græsser ind i bedene. Og lige her stod dette smukke lampepudsergræs med mørkt løv; Pennicetum 'Rubrum'. 
Gartneriet havde en del forskellige alunrod, men jeg faldt for den efterhånden almindelige Heuchera 'Purple Palace'. 

Jeg fik en lille snak med gartneren, som fortalte at Purple Palace er én af de alunrod, som kan formeres med frø, hvor imod de andre, som han har i gartneriet, kun kan formeres via m…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…