Gå videre til hovedindholdet

Et smuthul

I drivhuset er der et smuthul i den brugte plantesæk - men hvem bor i kælderetagen? Tidligere har jeg stødt på en snog i drivhuset, men det kan vel også være en mus og måske dens familie? 
Og måske er jeg en bangebuks, men jeg er ikke helt tryg ved at fjerne plantesækken, når jeg ikke aner, hvad som pludselig springer op (og spiser mig ;-)  
Lidt flere forårsblomster er dukket frem. Den lyserøde perhyancint i alt sin sarthed og den blå iris med de klare farver. 

Kommentarer

  1. åh nej åh nej..... en snog i drivhuset..... skynd dig at fortælle mig at det er fordi du et vandløb i haven. Sidste år havde vi en tudse der havde boet under vores kapilærkasse om vinteren..... vi blev lidt forskrækkede da vi løftede kassen og tudsen sad dér - men den er bare hyggelig, ........ en slange i mit paradis ville jeg ikke sådan komme mig over

    SvarSlet
    Svar
    1. Nope - intet vandløb i haven. Men vi har et skovområde ikke lang herfra, hvor det er kendt, at der findes snoge. Så den må have forvildet sig hertil derfra. Jeg fik godt nok også et mægtigt chok, da da jeg løftede hjørnet af en plantesæk og den så sad der og så på mig. Min far stod bag mig i drivhuset og han blev bare skubbet ud i den fart.

      Kan sagtens forstå at I blev forskrækkede, da I så tudsen - men heldigvis er det jo et nyttedyr.

      Slet
  2. Jeg turde heller ikke flytte den sæk :) Hvor er perlehyacinten fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - godt at høre, at jeg ikke er den eneste...

      Slet
  3. Jeg tror nu du rolig kan flytte sækken. Skulle der være en mus, skal den nok forsvinde. Den gør bestemt ikke dig noget.
    Hvor er din lyserøde perlehyacint dog fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg ved godt, at den ikke gør mig noget, men... ja, jeg er nok lidt pivet...

      Ja perlehyacinten er rigtig fin og kommer flittigt igen og igen :-)

      Slet
  4. Uhh, hvor er det spændende hvad der bor nede i det lune hul under plantesækken. Måske er der slet ikke nogen :o) jeg syntes altså også godt om din fine perlehyacint :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det vil jeg også gerne vide. Har prøvet at sparke lidt til sækken (hvor jeg kunne lave et hurtigt tilbagetog), men intet skete!

      Perlehyasinterne tror jeg var i en blanding af lyserøde løg fra CD for et par år siden

      Slet
  5. Det vil bestemt ikke være utænkeligt, at det er mus, der har gravet sig ned i din sæk. Der er vildt mange mus i år. Vi har musehuller rigtig mange steder ude i haven i år. Vi har for første gang også haft problemer med mus omkring skraldespandene. Jeg fik en snak med skraldemanden den anden dag, og kunne høre at ude på landet var mus et problem, omkring halvdelen af de steder han kom i år, hvilket åbenbart er langt over normalen.
    Du må have en til at fjerne den sæk, som ikke er så museforskrækket som dig ;-) Jeg ville gå helt i panik, hvis der dukkede en snog op af sækken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne sagtens forestille mig, at mus er et problem i år med den milde vinter vi har haft. Der har været rig mulighed for at finde føde og også skjulesteder uden frost. Jeg tror, at det bliver mig selv, som må fjerne sækken, så ... en dag må jeg tage et dybt indånding og ...

      Slet
  6. Det er sikkert en mus, men hold da op - en snog.... så ville jeg også blive enormt forskrækket. Du fortæller vel bagefter hvad der gemte sig i plantesækken? Billeder - he-he ??

    God søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, plantesækken ligger der endnu - der var noget, som var MEGET vigtigere trods en del timer i haven i dag.
      Men jeg følger selvfølgelig op på "historien" - med eller uden billeder :-)

      Slet
  7. Hej Susanne.Ja !!! hellere en lille mus end en snog.
    Og som du skriver har vinteren jo været mild så mit bu lyder også på en mus.
    Skøn rosa perlehyacint.
    God søndag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig i at en mus er bedre end en snog, men hvad hvis det er en hel musefamilie...

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...