Gå videre til hovedindholdet

Præriebedet i dag

Jeg får lyst til at viser jer mit præriebed, som klarer sig rimelig godt her i tørken - men det er selvfølgelig også planter, som hvis habitat er tørre og solrige områder.

Først et par overbliksbilleder - fra den dag bedet blev tilplantet d. 11. maj dette år og dernæst et billede af hvordan bedet ser ud i dag.
Der er stadig huller med bar jord, men jeg synes det er vokset fantastisk godt til på små tre måneder. 

Sct. Hans urten Sedum 'Matrona' er endnu ikke så stor, men min erfaring med andre Sct. Hans urter siger mig, at den i løbet af et par år bliver en stor og kraftig plante - jeg kan håbe på, at det allerede sker til næste år.

Havepurpursolhatten 'White Swan' blomstrer så flot og en står rigtig fint sammen med den brogetbladede havesandrør 'Overdam', som ses i baggrunden.

Igen 'White Swan' som gør sig fint sammen med bjergmynten Calmintha nepeta ssp. nepeta' og blåaksen Sesleria heufleriana.

Havepurpursolhatten 'Magnus' er nok den plante i bedet som giver mest farve i øjeblikket. Og sammen med den står rishirsen Panicum virgatum 'Northwind' og sørger for lidt liv med de lange blade, som vajer i vinden.

Tidligere var det salvien 'Purple Rain', som gav farve i beddet, men den er ved at være afblomstret og jeg overvejer om den skal klippes ned, for den står og ser lidt vissen ud med de afblomstrede blomsterstilke.

Et par overbliksbilleder mere af bedet fra de to andre spidser i trekanten.

Kommentarer

  1. Det skal nok blive flot, når først græsset er vokset til. Solhattene bliver også til flere og så kører det bed :) De mørke Sct. Hans urt synes jeg ikke bliver til meget mere, de er slet ikke som de almindelige, de er mere forsigtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg glæder mig som sagt også til, at det vikser mere til og græsserne bliver noget større.

      Men øv med de mørke Sct. Hans urt - så kan det være, at jeg skal supplere med lidt flere, hvis de er forsigtige, som du siger.

      Slet
  2. Bare vent til næste år, når græsserne har fået godt fat og rigtig kommer til deres ret, selvom det allerede ser godt ud nu efter de tre måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt Ulla - jeg ved jo, at du har erfaring med bede med græsser :-)

      Slet
  3. Imponerende vækst især i betragtning af, hvor lidt regne der er kommet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også meget imponeret over hvor meget det nyplantede har formået at vokse på trods af tørken. Jeg antager, at det er fordi at der netop er plantet planter, som holder af sol og tørke.

      Slet
  4. Hej Susanne.Der ser bare rigtig godt ud i dit ørkenbed..............er også blevet vild med græsser.
    Har faktisk lige købt en til i dag.
    Min mørke Sct. Hansurt har jeg også.............og de er da blevet pænt høje.
    Spændende at følge dit nye bed.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Græsser giver noget struktur i staudebedet - dejligt at vi kan blive begejstret for nyt :-)

      Godt at høre, at den mørke Sct. Hans urt bliver fint høj - hvordan med bredden; breder den sig også godt der?

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...