Gå videre til hovedindholdet

Præriebedet i dag

Jeg får lyst til at viser jer mit præriebed, som klarer sig rimelig godt her i tørken - men det er selvfølgelig også planter, som hvis habitat er tørre og solrige områder.

Først et par overbliksbilleder - fra den dag bedet blev tilplantet d. 11. maj dette år og dernæst et billede af hvordan bedet ser ud i dag.
Der er stadig huller med bar jord, men jeg synes det er vokset fantastisk godt til på små tre måneder. 

Sct. Hans urten Sedum 'Matrona' er endnu ikke så stor, men min erfaring med andre Sct. Hans urter siger mig, at den i løbet af et par år bliver en stor og kraftig plante - jeg kan håbe på, at det allerede sker til næste år.

Havepurpursolhatten 'White Swan' blomstrer så flot og en står rigtig fint sammen med den brogetbladede havesandrør 'Overdam', som ses i baggrunden.

Igen 'White Swan' som gør sig fint sammen med bjergmynten Calmintha nepeta ssp. nepeta' og blåaksen Sesleria heufleriana.

Havepurpursolhatten 'Magnus' er nok den plante i bedet som giver mest farve i øjeblikket. Og sammen med den står rishirsen Panicum virgatum 'Northwind' og sørger for lidt liv med de lange blade, som vajer i vinden.

Tidligere var det salvien 'Purple Rain', som gav farve i beddet, men den er ved at være afblomstret og jeg overvejer om den skal klippes ned, for den står og ser lidt vissen ud med de afblomstrede blomsterstilke.

Et par overbliksbilleder mere af bedet fra de to andre spidser i trekanten.

Kommentarer

  1. Det skal nok blive flot, når først græsset er vokset til. Solhattene bliver også til flere og så kører det bed :) De mørke Sct. Hans urt synes jeg ikke bliver til meget mere, de er slet ikke som de almindelige, de er mere forsigtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg glæder mig som sagt også til, at det vikser mere til og græsserne bliver noget større.

      Men øv med de mørke Sct. Hans urt - så kan det være, at jeg skal supplere med lidt flere, hvis de er forsigtige, som du siger.

      Slet
  2. Bare vent til næste år, når græsserne har fået godt fat og rigtig kommer til deres ret, selvom det allerede ser godt ud nu efter de tre måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt Ulla - jeg ved jo, at du har erfaring med bede med græsser :-)

      Slet
  3. Imponerende vækst især i betragtning af, hvor lidt regne der er kommet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også meget imponeret over hvor meget det nyplantede har formået at vokse på trods af tørken. Jeg antager, at det er fordi at der netop er plantet planter, som holder af sol og tørke.

      Slet
  4. Hej Susanne.Der ser bare rigtig godt ud i dit ørkenbed..............er også blevet vild med græsser.
    Har faktisk lige købt en til i dag.
    Min mørke Sct. Hansurt har jeg også.............og de er da blevet pænt høje.
    Spændende at følge dit nye bed.God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Græsser giver noget struktur i staudebedet - dejligt at vi kan blive begejstret for nyt :-)

      Godt at høre, at den mørke Sct. Hans urt bliver fint høj - hvordan med bredden; breder den sig også godt der?

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…