Gå videre til hovedindholdet

Afgrøder

I søndags fik vi 5 mm regn - det var noget urtehaven kunne lide. Og planterne bliver helt anderledes friske at se på, når de har fået lidt regn og endnu bedre med regndråber på bladene. Dette billede er taget ud af et værelsesvindue. 
Jeg har i år forsøgt at så forskellige blomster imellem afgrøderne, da jeg synes at urtehaven derved giver et smukt udtryk. Men rævehalerne ovenfor er faktisk selvsåere fra sidste år, som blot er blevet flyttet lidt rundt til hensigtsmæssige rækker i højbedene.  Også en del tagetes har sået sig selv, så de er også blevet flyttet rundt. 

De øvrige blomster er blå hør og jomfru i det grønne. De er desværre ikke blevet den store succes. Få frø af jomfru i det grønne er spirret og de planter, som er blevet til noget er noget småtteri. Den blå hør er heller ikke spiret for godt. Men derudover synes jeg, at de er blevet alt for høje og ranglede, så de vælter for et godt ord. 

Bønnerne er begyndt at give og også squash har vi fået nogle stykker af. I år har jeg fire squash planter - de har givet én squash hver.  Foreløbig er der et par stykker mere på vej og hvis de bliver til noget, så bliver det rekordhøst for mig ;-) 
Persillen står rigtig fin. Vi har også i år den bredbladede og kruspersillen og bruger dem til de samme retter. Mest af alt bruger vi den finthakkede i en dressing, som vi enten bruger på en salat eller bruger som "kold sovs". Alt efter hvad vi skal bruge dressingen til vælger vi om det skal være kruspersillen, som har en lidt kraftigere smag eller den bredbladede persille, som er knap så besk, men også smager knap så kraftig. 

Faktisk er persille den mest anvendte krydderurt i det danske og nordiske køkken og mon ikke alle os med urtehave eller krukker med krydderurter har persille der!

Kommentarer

  1. Orv, hvor er dine bladbeder store..... mine de er nærmest ikke vokset siden de kom op af jorden.... jeg ved sørme ik' hvad der er galt med dem, de bliver da vandet hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder træls, at dine bladbeder ikke vil gro. Og det er da underligt, når de nu bliver vandet hele tiden. Håber for dig, at de lige pludselig viser deres gro-vilje.

      Slet
  2. Skønt ser det ud smukt ud din urtehave....jeg bliver lidt misundelig og også lidt lækker sulten ;0) Dit smukke prærie bed bliver også helt helt fantastisk og vent bare til næste år når det hele er vokset lidt mere til.....det bliver et smukt syn ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Dorthe :-) Kan godt forstå, at du bliver lidt lækkersulten - det er skønt at få i urtehaven og høste direkte til aftensbordet.

      Jeg glæder mig også til at se ørkenbedet til næste år og er sikker på, at min begejstring for bedet fortsætter :)

      Slet
  3. Hej Susanne.Jeg synes nu at der ser dejligt frodigt i din køkkenhave.Når jeg har squash giver de rigtig godt............men kræver god plads.
    Var lidt træt af mit persille i drivhuset..............så jeg købte en lille bakke og plantede ud i min lille drivbænk...........og den trives rigtig godt.
    God ide med blomster i køkkenhaven.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du ved... der bliver taget billeder af det, som man gerne vil vise frem ;-) Jeg synes ikke, at mine squash har udfyldt den tildelte plads endnu - de breder sig overhovedet ikke. Jeg såede de sidste frø at de to sorter, som jeg ikke har haft succes med og så skal jeg have fat i nogle andre til næste år. Håber så jeg får større succes med dem, for vi holder meget af squash.

      Ja, persillen har det godt i år. Og den kan jo bruges til lidt af hvert. Og er også skøn som topping på lidt af hvert eller til at pynte af med.

      Synes det ser så godt ud med blomster mellem alle urterne - det giver lidt mere kulør i bedene.

      Slet
  4. Sjovt så forskelligt køkkenhaverne kan opleves i løbet af en sommer. Jeg har bagt, stegt, syltet og frosset squash og alle naboerne har fået! Og det vælter stadig ud af mine 3 planter. Til gengæld har persillen set herrens ud med mange gule blade - jeg har læst mig til at gulerodsfluen hærger. Jeg nøjes med at glæde mig over succeserne :-) Sydney

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som et eventyr med alle dine squash - det ønsker jeg mig også. Det er 3. år med squash og de to foregående har været katastrofale. Men det ser ud til, at der er lidt flere på vej, så jeg krydser fingre.

      Ja, sjovt at din persille ikke trives. Den har jeg til gengæld haft rigtig god succes med de seneste år.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Overblik over frø

På sådan en dag, hvor jeg har måttet melde mig syg med hovedet fuld af forkølelse og hvor halsen føles som groft sandpapir, så er frøene kommet frem af gemmerne. At få overblik er en stille og overkommelig opgave, som kan klares i lige netop mit eget tempo. Et tempo der passer mig svært godt, for jeg er ikke til store tanker eller til at skulle forholde mig til andre. Frøene bliver delt op i forskellige bunker; frø skal såes inde og ude, frø der er kuldekimer og derefter i sorteres poser efter hvornår de skal såes. Jeg har haft Anne Gines bog Staudefrøbogen Fra frø til Staude samt det alvidende internet til hjælp. Så nu er det hele sorteret. Jeg har ikke købt blomsterfrø i år, men byttet lidt hist og pist, så alt i alt er der alligevel en hel del frø der skal såes både inde og ude. Og en del som skal forkultiveres allerede nu - men det må blive en dag, hvor jeg vover mig udendørs efter priklemuld og potter. Jeg har endnu ikke kastet mig over frø til urtehaven. Men jeg har købt ...