Gå videre til hovedindholdet

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

  • Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store problemer med giffelråd - tror jeg ikke på...
  • For meget varme; det er svært at styre og på trods af, at jeg har haft dør og vindue åbne i stort set hele sæsonen, så har det været en (for) varm sæson. Og skyggegardiner jeg har sat sent op i år - varmen kan måske være problemet...
  • Ubalance i næringsstofferne; tomaterne er plantet i en plantesæk - (ikke én af de billige fra Jem & Fix). Jeg har i år ikke tilført gødning, da jeg har læst mig til, at vi er tilbøjelige til at "overgøde" vores tomater. Men, hvis du læser denne artikel, så er der flere forhold i forbindelse med næringen, som kan være gældende i år. Jeg tror, at jeg er løbet ind i dette problem...

De fire tomatplanter jeg har på friland ser til gengæld rigtig fine ud - der er ikke skyggen af giffelråd i dem. Måske det bliver de mest givende i denne sæson.

Kommentarer

  1. Hm... lyder helt som vores drivhus... ikke at det er nogen trøst.
    - Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror desværre vi er en del der er ramt af "fænomenet" i år - øv :-(

      Slet
  2. Jeg har ikke modne tomater endnu, men kan klart se en forskel på dem, der er i pavillionen og dem, der er udendørs. De udendørs er de flotteste, dem inde er blevet lange og ranglede. Jeg gøder mine et par gange om ugen, nogen gange hænger de med bladene, inden jeg får vandet, men tomaterne ser fine ud, det håber jeg, de bliver ved med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror også, at frilands bliver de bedste i år flere steder - vejret har jo også været fint til netop dem. Krydser fingre for, at alle dine tomater bliver ved med at være fine, så du får en god høst :-)

      Slet
  3. Heldigvis kommer du vist ikke til at mangle tomater, selvom nogle af dem skal smides ud. Der er ikke noget, der smagere bedre end de friskplukkede tomater.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at jeg nok skal få til håndpluk eller til min tomatmad. Vi har dog plantet 10 planter i år fordi vi havde en plan om at lave hjemmelavet ketchup og den plan bliver vi vist nød til at lukke ned for - med mindre andre ex. vores øko-grøntsagsforhandler får tomater i overflod til ok penge.

      Men sådan en friskplukket varm tomat er guff og det får vi heldigvis :-)

      Slet
  4. Mine tomater tomater er slet ikke så langt endnu, men de står også ude alle sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke dine udendørs tomater snart får fart på med det varme vejr, som vi har i vente... det håber jeg for dig :-)

      Slet
  5. det da øv for dig Susanne det med giffelråd, hehe jeg griner lidt du siger dem på friland bliver måske de mest givende i år...surt .........men godt du har noget at sammenligne med. ;-) hilsen grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er surt med drivhustoamterne. Men godt at jeg så har frilandstomaterne i reserve. Og de er iøvrigt første år, at jeg har frilands, så det er heldigt.

      Slet
  6. giffelråd er trist.. men i det mindste kan du nyde dejlige tomater af dem der klare sig, mine er plantet for sent fordi drivhuset skulle være færdig, så de er alt for små...

    jeg håber du slipper for flere tilfælde og fra nu kan nyde lækre saftige bær :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også ærgerligt for dig. Men hvis vi får en lige så varmt efterår som sidste år, så er der da håb for dine også.
      Ja jeg håber også, at det er slut med angrebet, men den store høst får jeg ihvertfald ikke i år, for planterne strutter ikke af sundhed. Men lidt er bedre end ingenting.

      Slet
  7. Hej Susanne.Øv med dine tomater.................havde også griffelråd for nogle år siden.
    Men i år har vi valgt blomme og de små kryddertomater.............og de trives fint.
    Det er svært at sige hvad der er skyld i de sorte pletter.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er flere teorier, men jeg tror, at de har haft for svære opvækstbetingelser med for meget varme/direkte sol og deraf ødelagte celler. Jeg må huske af få skyggegardiner op noget tidligere næste år.
      Det er netop blommetomater vi har i drivhuset i år. Så hvis de er de mindst tilbøjelige til giffelråd, så er det da helt skidt hos mig. Men eg må glædes over de tomater jeg trods alt kommer til at høste.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...