Gå videre til hovedindholdet

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

  • Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store problemer med giffelråd - tror jeg ikke på...
  • For meget varme; det er svært at styre og på trods af, at jeg har haft dør og vindue åbne i stort set hele sæsonen, så har det været en (for) varm sæson. Og skyggegardiner jeg har sat sent op i år - varmen kan måske være problemet...
  • Ubalance i næringsstofferne; tomaterne er plantet i en plantesæk - (ikke én af de billige fra Jem & Fix). Jeg har i år ikke tilført gødning, da jeg har læst mig til, at vi er tilbøjelige til at "overgøde" vores tomater. Men, hvis du læser denne artikel, så er der flere forhold i forbindelse med næringen, som kan være gældende i år. Jeg tror, at jeg er løbet ind i dette problem...

De fire tomatplanter jeg har på friland ser til gengæld rigtig fine ud - der er ikke skyggen af giffelråd i dem. Måske det bliver de mest givende i denne sæson.

Kommentarer

  1. Hm... lyder helt som vores drivhus... ikke at det er nogen trøst.
    - Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror desværre vi er en del der er ramt af "fænomenet" i år - øv :-(

      Slet
  2. Jeg har ikke modne tomater endnu, men kan klart se en forskel på dem, der er i pavillionen og dem, der er udendørs. De udendørs er de flotteste, dem inde er blevet lange og ranglede. Jeg gøder mine et par gange om ugen, nogen gange hænger de med bladene, inden jeg får vandet, men tomaterne ser fine ud, det håber jeg, de bliver ved med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tror også, at frilands bliver de bedste i år flere steder - vejret har jo også været fint til netop dem. Krydser fingre for, at alle dine tomater bliver ved med at være fine, så du får en god høst :-)

      Slet
  3. Heldigvis kommer du vist ikke til at mangle tomater, selvom nogle af dem skal smides ud. Der er ikke noget, der smagere bedre end de friskplukkede tomater.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at jeg nok skal få til håndpluk eller til min tomatmad. Vi har dog plantet 10 planter i år fordi vi havde en plan om at lave hjemmelavet ketchup og den plan bliver vi vist nød til at lukke ned for - med mindre andre ex. vores øko-grøntsagsforhandler får tomater i overflod til ok penge.

      Men sådan en friskplukket varm tomat er guff og det får vi heldigvis :-)

      Slet
  4. Mine tomater tomater er slet ikke så langt endnu, men de står også ude alle sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke dine udendørs tomater snart får fart på med det varme vejr, som vi har i vente... det håber jeg for dig :-)

      Slet
  5. det da øv for dig Susanne det med giffelråd, hehe jeg griner lidt du siger dem på friland bliver måske de mest givende i år...surt .........men godt du har noget at sammenligne med. ;-) hilsen grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er surt med drivhustoamterne. Men godt at jeg så har frilandstomaterne i reserve. Og de er iøvrigt første år, at jeg har frilands, så det er heldigt.

      Slet
  6. giffelråd er trist.. men i det mindste kan du nyde dejlige tomater af dem der klare sig, mine er plantet for sent fordi drivhuset skulle være færdig, så de er alt for små...

    jeg håber du slipper for flere tilfælde og fra nu kan nyde lækre saftige bær :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også ærgerligt for dig. Men hvis vi får en lige så varmt efterår som sidste år, så er der da håb for dine også.
      Ja jeg håber også, at det er slut med angrebet, men den store høst får jeg ihvertfald ikke i år, for planterne strutter ikke af sundhed. Men lidt er bedre end ingenting.

      Slet
  7. Hej Susanne.Øv med dine tomater.................havde også griffelråd for nogle år siden.
    Men i år har vi valgt blomme og de små kryddertomater.............og de trives fint.
    Det er svært at sige hvad der er skyld i de sorte pletter.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er flere teorier, men jeg tror, at de har haft for svære opvækstbetingelser med for meget varme/direkte sol og deraf ødelagte celler. Jeg må huske af få skyggegardiner op noget tidligere næste år.
      Det er netop blommetomater vi har i drivhuset i år. Så hvis de er de mindst tilbøjelige til giffelråd, så er det da helt skidt hos mig. Men eg må glædes over de tomater jeg trods alt kommer til at høste.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad