Gå videre til hovedindholdet

Renovering og helt ny fremtræden

Så har vi været i gang med en et par havebytte dage med et par gode venner. Hold op hvor er det skønt at få rykket igennem.

Denne gang er det endnu et bed med skvalderkål, som vi har renoveret. Bedet har haft en tange med vand fra det tidligere bassinbed og det er i det område, at der har bredt sig skvalderkål til - altså fra bassinbeddet.



I beddet havde jeg blåbær - seks af de store amerikanske og seks af de mindre danske. Op af skurets væg har jeg for flere år siden plantet en klatrehortensia - som endelig er kommet i god vækst. Bagerst i bedet stod der en del storkonvaller og til venstre i bedet har jeg en uægte jasmin og masser af bregner. Forrest i bedet var der en masse selvsåede akelejer og martsvioler. 

Stort set alle planter er fjerne bortset fra den uægte jasmin, fire blåbær og klatrehortensiaen. Blåbær står i potter og venter på, at jeg får mere spagnum kørt på beddet. Resten af planterne er hårdhændet smidt ud. 

I den del hvor der var skvalderkål, har vi fjernet en del jord og lagt fiberdug i bunden. Der er lavet en sti i det område, hvor skvalderkålen var allermest dominerende. Samtidig har vi lavet en sti, som går hele vejen rundt om bedet. 

Ærtesten er kørt på stierne og jeg har nu fået mit helt eget kryds - vi er blevet enige om, at det må være højre vigepligtsreglen som gælder der ;-) 

Men sikke meget det har ændret på udseendet af området - det er blevet så skønt.

Op mod stakittet har vi sat rionet (som andre steder i haven). For foden af rionettet har vi gravet to spande ned, hvori der skal vokse to tornfrie brombær, som skal bindes op i rionettet. Så håber jeg, at de trods alt får sol nok selvom de står på nordsiden af stakittet. 
Rionettet har vi bøjet rundt så det danner en afgrænsning ind bag skuret, hvor min materiale gård befinder sig. Jeg håber, at denne lille "mur" af rionet og senere måske lidt grene fra brombær kan skærme for indsyn. 

Og nu regner det - dejligt, for det var godt nok tørt, da vi gravede ned i jorden og flere planter hænger gevaldigt. Regn i nat og så må det gerne stoppe til i morgen - for vi har planter om, at arbejdet videre på bedet på den anden side af den uægte jasmin. Vi krydser fingre for opholdsvejr.  

Kommentarer

  1. Hvor er det blevet fint, men pas nu på i stikrydssene - med 4 ivrige havearbejdere kan der nemt opstå farlige situationer - held og lykke i morgen. Også fin og stille regn her på Midtsjælland.... ønsker mig også opholdsvejr i morgen eftermiddag - vi skal have gæster til kaffe.... og så ER det altså hyggeligere at sidde ude :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det er helt tydeligt på billederne, at området tidligere var kaos og nu er der kommet overblik - det håber jeg så over, at der er i krydset ;-)
      Her har det regnet hele natten og det lyder til, at det er stilnet meget af. Man kan jo håbe på, at vores bønner bliver hørt og at det bliver opholdsvejr i løbet af dagen - og så må det meget gerne fortsætte til natten igen.

      Slet
  2. Det bliver så godt, det i har gang i :-) Den del af haven er jo noget helt andet og meget bedre, end det du viste for et par år siden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - er også selv rigtig glad for, at vi har fået styr på denne del af haven og som du skriver er noget helt andet end for bare 1,5 år side. Så SKØNT :-)

      Slet
  3. Dejligt med havehjælpere og hvor er det blevet flot :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør en stor forskel at have hjælp og det som vi har klaret på én dag tre mand tror jeg helt sikkert jeg selv ville bruge en uge på.
      Tak - jeg er også glad for området :-)

      Slet
  4. Hej Susanne.Hvor er det bare blevet flot med dine nye bede............er også vild med alle de flotte sten
    En stor forbedring.............og dejligt med lidt havehjælp.
    Her har vi fået 17 mm. regn..........skønt.
    God aften knus Jette
    .

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er meget heldig, at der er så mange sten i haven - men nu er der også kun de små tilbage. Og jeg har lagt hovedet i blød for at finde ud af, hvad de mindre sten skal bruges til.

      Vi har fået 22 mm - utroligt med forskellen, for afstanden er jo ikke langt. Men alle mm faldt på et tørt sted ;-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...