Gå videre til hovedindholdet

Kan du høre det?

Det har buldret i det fjerne det meste af eftermiddagen og hen mod 16-tiden begyndte det at regne. Det var dog ikke mere end at vi alle tre kunne sætte os ud under parasollen for at trække lidt frisk luft. Sølle 1 mm blev det til, så hurtigt efter var jord og terrasse tør igen.

Men var vi ikke vågne, så blev vi det ihvertfald ved 20.30-tiden. Et kæmpe lyn - ja, det virkede nærmest som om, at det var i haven - samtidig med et ordenligt brag, så alle fløj op af stolene af bare forskrækkelse. Og så begyndte det ellers at regne.
 Og planterne sukkede efter vand - ja, man kan jo nærmest høre, at de lapper vandet i sig. 


Men desværre fik vi ikke de store mængder vand. I anden "byge" blev det til 6-7 mm og det er da lige nok til at friske luften op og give planterne en kærkommen drink - og bedre end ingenting. Men der er sørme langt til en grundvanding på 30 mm, så planterne er sikkert tørstige i morgen igen. Det er vist godt, at jeg ikke nåede at få haveslangen lagt væk!

Kommentarer

  1. Hvor var I dog heldige at få lidt regn! Her har vi ikke fået en dråbe. Dejlige billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var skønt med lidt regn, så bliver det så dejligt friskt bagefter :-)

      Slet
  2. Ja det er ikke meget, men bedre end de 0 mm vi fik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha ja, så er vi jo helidge at have fået lidt i modsætning til jer. Men jeg må vist ud at supplere, så ihvertfald urtehaven bliver vandet godt igennem.

      Slet
  3. Jeg nænner næsten ikke fortælle, hvor meget vi fik - næsten 6 gange så meget som jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Seks gange så meget - så er I godt nok heldige (håber dog at de faldt over en rum tid). Og vandslangen kan komme på fortjent ferie i et stykke tid.

      Slet
  4. Vi har slet ikke fået noget regn, så min haveslange holder ikke pause i mange dage ad gangen.
    Ja, sådan et tordenbrag kan virkelig forskrække én.
    Hvor er det nogle lækre blåbær :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv at I ikke har fået regn - det må trænge gevaldigt.

      Ja, det var vildt højt og et ordentligt glimt. Jeg har aldrig set det så tæt på før - det var som om, at det slog ned i baghaven. Kan godt forstå, at man ikke må gå ude i sådan et vejr.

      Slet
  5. Her fik vi slet ingen vand i går, men i Tørring hvor vi stod på indendørsmarked fik vi flere gode regnbyger.
    Her trænger alt til vand. Vi har jo sandjord. Jeg har lige været rundt med vandkanden i en god halv times tid for at vande krukkeplanterne.
    Fine billeder.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det undrer mig gang på gang, at regnbygerne kan være så lokale. Uha sandjord - så må der skulle rigtig mange liter vand til med vandkanderne. Håber snart I også får noget vand.

      Slet
  6. Dejlige billeder, jeg ville godt have haft lidt regn, vi fik intet på Amager, andet end varme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, det er godt nok varmt - lummervarmt. Og det er det også her igen trods den forfriskende byge i går aftes. Krydser fingre for, at I også snart får noget regn.

      Slet
  7. Hej Susanne.Dejligt med lidt regn.................her fik vi først led i eftermiddag............sølle 5 mm.
    Men bedre end ingenting.Flot billede af blåbær.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Igen kan man undres over, at regnen falder så lokalt - vi fik kun et par dråber her til eftermiddag. Og vi bor trods alt ikke langt fra hinanden. Og du har ret lidt er bedre end ingenting1

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...