Gå videre til hovedindholdet

Rosmarin og citronverbena lever

For ikke så lang tid siden beklagede jeg min nød over, at jeg ALDRIG har haft held til at overvintre rosmarin. Måske det var det der skulle til - ihvertfald lever rosmarinen i bedste velgående og er blevet en god stor busk. Der er masser af grene på den, så der er gode muligheder for at bruge den i masser af mad. Vi kan godt lide at bruge den til lam og kylling - hvad bruger I rosmarin til?
En anden overlever er citronverbena'en. Den kan ikke tåle alt for lave frostgrader. Men på trods af at der har manglet et par ruder i drivhuset vinteren over, så kommer den fint fra bunden.

Drivhusets kapilærkasser er nu plantet til med 6 tomater - 2 x 3 forskellige blommetomater. Og derudover har jeg købt to almindelige Gemini tomater jeg tænker, at jeg skal prøve at have på friland i år. Jeg er lidt spændt på om at finde ud af, hvor stort et udbytte de vil give.

3 forskellige chili er plantet i drivhuset. Faktisk har jeg købt og sået chilifrø, men de er ikke blevet passet, så de står som nogle små pistlinge. I stedet har jeg købt igen i år og to af dem har allerede flere blomster.
Også vinen står rigtig fin i år og det ser ud til, at det bliver et godt vindrue år - igen i år.

Kommentarer

  1. Rosmarin har også overvintret her. Fordi den plejer at dø, selv i drivhuset, gad jeg ikke engang tage den ind, så mon ikke det igen er noget, vi har at takke den milde vinter for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den milde vinter og så tror jeg også, at jeg har opstartet vanding af planten i drivhuset, så den ikke er tørret ud.

      Slet
  2. Hej Susanne
    Jeg tror vi kan takke den milde vinter for at vores rosmariner lever endnu. Min plejer nemlig også at gå til hver vinter, men ikke i år ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, at din også lever endnu - ja, den milde vinter har bestemt være god for vores planter :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...