Gå videre til hovedindholdet

Det nye surbundsbed

Da vi renoverede området med skvalderkål fik vi udover præriebedet også plads til et surbundsbed. I bunden er der også her lagt plantedug således at skvalderkålen holdes væk. Og derpå har vi lagt et lag rododendronjord - ikke særligt dybt, men det kræver de fleste surbundsplanter jo heldigvis heller ikke.

Og pludselig i dag blev bedet plantet til med rododendron, pieris, hosta, allåkerbær og hasselurt.
Det skete faktisk ret hurtigt, da jeg i morges opdagede, at der var halv pris på alle rododendron, azaleaer og pieris på Hesselbækgård Havecenter. Et tilbud der ikke var til at stå for, så afsted det gik. Jeg købte fire forskellige rodo'er.

Bedet ligger under/ved siden af et stort magnolietræ, så planterne i bedet må ikke blive for høje. Jeg er derfor gået efter de små rododendroner og den højeste bliver 45 cm høj.

Jeg havde i forvejen 2 små pieris til bedet, så der var ingen grund til at købe flere af dem. Den ene af dem bliver dog op til 80 cm høj, men den står i udkanten af bedet, så det kommer til at gå.
For et par år siden var vi en del på bloggene, som såede hosta. Af dem havde jeg fortsat fire stående og de røg også lige i bedet.

Allåkerbær har jeg to forskellige sorter af - Anna og Sofie. Der kræves to forskellige for at sikre bestøvningen. Jeg tænker, at de til efteråret holder flyttedag over i bedet med blåbær sådan at vi får et spiseligt bed og et bed med prydplanter. Men blåbærbedet skal vi lige have renoveret inden de allåkerbærrene kan plantes derover.

Jeg har desuden fået en stor klump hasselurt fra mine forældre. De er delt i mindre stykker og plantet ud i bedet, så de kan danne gode områder af stedsegrønt i løbet af vinteren.



Vi fik 'kun' 2 mm regn i eftermiddag og det er jo ingenting, når jorden er knastør. Jeg har derfor haft vanderen i gang, så de nyplantede planter får en god start.  

P.S. For de af jer som bor i nærheden af Birkerød, så kan jeg oplyse at Hesselbækgård Havecenter også har dette gode tilbud i morgen fredag.

Kommentarer

  1. Det blev da et fint bed, det skal nok blive godt, når de breder sig lidt. Nå I fik heller ingen regn, uretfærdigt når der kom så meget i Kolding :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja håber det bliver godt med tiden - lige nu ser det lidt bart ud, man som du siger, så skulle de gerne berede sig lidt.
      Ja, det lyder som om, at det bare stod ned i stride strømme i Kolding - ærgerligt for det gode arrangement. Men havefolk tager det jo heldigvis fra den pæne side.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...