Gå videre til hovedindholdet

Året første røde ...

og søde jordbær er plukket. Det er ren fornøjelse at gå i egen have og plukke. Og der er mange som er tæt på at være modne. Men vi fik kun 1 mm i går og intet i dag, så det er ved at være knastørt derude. Og netop jordbær (og kartofler) må ikke mangle vand, så jeg skal vist snart have vanderen frem igen.

Vi har nogle rigtig frække solsorte, som gerne vil have del i jordbærhøsten. Det synes jeg ikke om, så begge rækker bær har fået et net på - jeg vil nemlig ikke dele.

Jeg er klar over, at det grønne net er ret stormasket, men hverken sidste år eller i år har jeg oplevet, at fuglene har siddet fast i det. I starten havde jeg endda ikke fået lukket den ene ende, så solsortene fandt ind under nettet lokket af de røde bær og det uden at de sad fast.

Hele 900 g blev det til i første høst - det tyder godt for det kommende udbytte - som vi har smæsket os i til dessert med fløde og sukker. Mums siger vi bare.

Som I ser, så plukker jeg jordbær med haserne på. Det er en vane, som jeg har med mig tilbage fra 3-4 sæsoner som jordbærplukker, da jeg var helt ung. Jordbærrene bliver ikke mast når stilken nippes over og jeg tror også, at de holder sig længere. Og så ser det faktisk også rigtig appetitlig ud.

Kommentarer

  1. Mums, det ser godt ud - vi har også fået jordbær af egen avl i dag - sådan rigtigt plukket i en skål, ellers har vi bare gået og smovset en håndfuld ad gangen her i den sidste ugestid. Jeg synes at dine jordbær er rundere og rødere (og måske sødere) end vores..... kan du huske sortsnavnet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er superskønt at kunne plukke i skål, men også dejligt at smovse direkte fra når man har lyst. Dejligt at I også har den mulighed :-)

      Jeg kender desværre ikke sortsnavnet, da det er udløbere jeg har fået fra mine forældre. Men godt smager de ihvertfald.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad