Gå videre til hovedindholdet

Skoven efter stormen

I søndags måtte jeg bare en tur ud med kameraet - jeg savnede helt vildt at gå en tur, hvor jeg havde mulighed for at fordybe mig i mulige motiver. Og hvad var mere nærliggende end at gå en tur i skoven og se, hvad stormen Bodil havde lavet af ravage.
Flere træer lå knækket som tændstikker rundt omkring. Utroligt at et træ kan knække midt på - det er til at forstå, at en gren knækker af, men et helt træ midt på stammen …

Og denne "pind" stod fast forankret i skovbunden og var svær at rokke med. Der har været fart på, da den er faldet til jorden.
Det er store kræfter, der har været på spil - fascinerende, uhyggeligt, farligt …

Kommentarer

  1. Vi var i Rold skov sidste weekend, og der lå også en del store træer.

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Tænker på dig hver gang jeg ser på min stinkende nyserod.
    Og naturens kræfter er utrolig.Men bare de knækkede træer holder sig i skoven og ikke i vores haver.God jul til dig og dine knus Jette

    SvarSlet
  3. Hej fru. Heaven
    De to første billeder er da helt forrygende gode. Du skildrer naturens kræfter meget fint med dine foto.
    Glædelig Jul!
    JetteMajken

    SvarSlet
  4. Flotte billeder - her på Samsø er en del træer rykket op med rod, det ser også barsk ud, vi har også nogen, der er knækket som tændstikker eller har boret sig ned i jorden. Der røg mange d. 28.10. og lidt flere den 5.12. Det er lidt uhyggeligt at se i den første tid. Hos os ligger de alle endnu rundt omkring på marker og i krat.

    SvarSlet
  5. Ja sikken forfald, ja naturen kan virkelig rase så man får respekten tilbage.
    Kan du have en god jul og godt nytår.

    SvarSlet
  6. Ja, både fascinerende og skræmmende.
    Sjovt - toppen af birketræet på det første billede ligner et katte hoved med lange spidse øre (nu håber jeg ikke, at der er nogle psykologer der læser med ;-) )

    SvarSlet
  7. Stormen er ikke til at spøge med, men efterlader et landskab med masser af smukke og fascinerende motiver - og dem har du i den grad fanget.
    Kh Heike

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

O for Oregano

Oregano er en flerårig krydderurt. Den står frisk i haven lige nu og har i denne vinter været "evergreen", sandsynligvis fordi den har været dækket af sne og derfor har haft dyne på, som den har varmet sig under. Så vidt jeg husker, plejer den at visne ned om vinteren! Anemette Olesen skriver i sin bog "Mit Krydderurtekøkken" om sagnet om oreganos oprindelse Sagnet fortæller, at der for længe siden var en konge der havde vældig smukke paladser og haver med velduftende blomster. Af disse blomster blev der fremstillet en kostbar parfume som kongen forærede kærlighedsgudinden Afrodite. Men en dag, da den kostelige parfume skulle overrækkes hende, snublede den yngling, der bar parfumen og krukken knustes. Da blev kongen så vred, at han ville støde sit sværd i ynglingen, men Afrodite stillede sig i vejen og da hun igen trådte til side var ynglingen forvandlet til en oregano. Afrodite tog planten med sig og kom aldrig siden tilbage. Oregano er nem at anvende i...