Gå videre til hovedindholdet

Glædelig (bag) jul

Allerførst håber jeg, at I alle har haft en dejlig jul. Det har været nogle skønne dage med besøg af familien her hos os.

Først i allersidste øjeblik fik jeg lavet dette lille arrangement på terrassen, men hvor er jeg glad for det. Det står lige udenfor vores stuevinduer (vinduer fra gulv til loft), så det er rigtigt hyggeligt at sidde og kigge ud på.
Arrangementet er lavet på en palle, som jeg har sat hjul under og som er malet sort. Det er lidt praktisk at jeg kan flytte pallen rundt på terrassen og placere den, hvor det aktuelt er mest smart. Desuden så får terrassen ingen mærker efter potter og lignende - mærkerne kommer udelukkende på pallen.

At der kom frost natten til i går var lidt af en overraskelse for mig, men jeg udnyttede straks chancen. Så inden vores gæster stod op, greb jeg kameraet og dets macrolinse og skyndte mig ud i haven.
Der var så mange smukke motiver. Og jeg kunne glæde mig over, at jeg som sædvanligt ikke har klippet staudernes frøstande væk, men altid venter til foråret.
Med denne lille engel (måske jeg ser noget på billedet, som I ikke kan se) vil jeg ønske jer nogle fortsatte gode bag-juls-dage.

Kommentarer

  1. Hej Susanne

    Det har du ret i - hvorfor klippe stauder ned før til efteråret? - den regel må være lavet af gartnere:)

    Og godt ser det jo ud!

    En dejlig dag herfra

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.Fint arrangement på terrassen..........og dejligt at man kan nyde det indefra.
    Også meget smukke frøstande med rimfrost.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  3. Jeg klipper heller ikke stauderne ned før til foråret. De giver noget struktur til haven, i særdeleshed hvis der falder sne.
    Smukke fotos :)

    SvarSlet
  4. Hej Susanne
    Rigtig glædelig (bag)jul til dig også ;)
    Hvor er det en god ide med pallen, og hvor ser det hyggeligt ud ;)

    SvarSlet
  5. En sød lille juleengel du har fanget..... Jeg synes da også det er synd at klippe stauderne ned om vinteren. Der er noget smuk over frøkapsler i forfald.

    SvarSlet
  6. En lille forsinket "glædelig jule" hilsen fra mig også - det ser så fint ud med dit arrangement på terrassen, super praktisk med den palle på hjul.
    Ja, der er vist bred enighed om ikke at klippe stauderne ned før til foråret - geniale billeder kommer deraf :)

    SvarSlet
  7. Hej Susanne
    Fin engel du har fanget - også et ønske her fra med en god "bag-jul" til dig !
    Flot arrangement du har "fremtryllet" og super god ide med pallen.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  8. Hvor er det smukt. Det hele. - og jo jeg kan godt se englen :-). Rigtig god ide med pallen. Hvis du får tid, vil du så ikke tilføje linket til linksamlingen her: http://enlandliggersdagbog.blogspot.dk/2013/12/juledekorationer-tilfj-dit-link.html. Den ide kan vi sagtens bruge til næste år. Glæder mig at du kunne bruge ideen med æbler på pinde og har fået dem til at se så smukke ud.

    Glædelig bag(h)jul til dig

    SvarSlet
  9. Så skønt julet det ser ud Susanne....og palle ideen er super. Rigtig glædelig bagjul til dig og dine og håbet om et helt fantastisk skønt nyt haveår :0)

    FROST.....hvor er jeg misundelig ;0)

    SvarSlet
  10. Hej Susanne
    Det er nogle flotte" isede" frøstande du har fanget med kameraet. Vi har ikke haft frost her, men solen er fremme i dag og det er bare SKØNT!
    Godt Nytår til dig!
    JetteMajken

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...