Gå videre til hovedindholdet

Ny hæk

Så fik jeg lidt tid til haven igen og sikke dog et dejligt efterårs-vejr vi har til arbejdet derude. Dette hjørne har jeg valgt at tag fat på. Det har irriteret mig, at man kunne se direkte ind i materialegården fra haven. Selvom tingene står pænt samlet og stablet i materialegården, så er det ikke just charmerende at se på.
Jeg har haft mange tanker om, hvordan jeg skulle afskærme. Rionet eller stakit ville være et naturligt valgt, idet det passer til resten af haven. Men det vil ikke være nemt, at sætte rionet eller stakit fast i venstre side, hvor det store fyrretræ gror.

Men for et stykke tid siden kom min mor med idéen om at plante en lille hæk der. Og da jeg havde nogle frøsåede planter af ligusteren stående bag huset, så var det jo et let valg. Så meldte det næste spørgsmål sig; hvordan skulle jeg få liguster planterne sat i jorden - igen venstre side ved det store fyrretræ.

Med sten i haven i forvejen, så var løsningen lige for. Jeg har derfor lavet en lille stensætning, som er fyldt op med jord, som var til rest, da faskinerne blev gravet ned. Da jeg placerede stenen ville jeg godt nok have ønsket, at jeg vidste lidt mere om, hvordan en stensætning bygges op. Heldigvis er sætningen kun to sten høj og hælder lidt indad, så jeg håber, at den holder.
Ligusterplanterne er sat og skal helt sikkert vandes hver dag vor at overleve - vi trænger nemlig så frygtelig til mere vand fra foroven ... Op af fyrretræet er sat en klematis 'Montana', som jeg håber bliver stor og flot der op af. Og langs hækken er der sat påskeliljeløg.

Jeg kan allerede se, at når planterne vokser op til en god og kraftig hæk, så vil det skærme godt af for "rodet" bagved.

Kommentarer

  1. Det var da en rigtig god idé med en lille hæk. Nu er den sat, så er det bare at vente.

    SvarSlet
  2. Smart ide med stenbedet...... måske skulle jeg have gjort det med mine 2 små nye bede, for magen til mas med rødder fra Paradisæbletræet, skal man da lede længe efter....nå nej - det har man ikke lyst til at lede efter :) :)
    Det bliver helt sikkert fint med Ligusterhækken.

    SvarSlet
  3. det bliver da rigtigt fint... vil du formklippe den ?
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  4. Hej Susanne. Det er blevet rigtig godt. Jeg synes, de frøsåede ligusterplanter allerede er godt store og høje, så de skærmer nok snart af for "rodet". Mine matrem, som jeg fik af dig som frø, er blevet ret eftertragtede da de har den fantastiske effekt, at de holder lus og skadedyr væk fra andre planter og derfor er rigtig god som selskabsplante til roser. De roser, der har haft matrem som selskab har været så flotte både i løv og blomster og TV-gartneren som lavede en udsendelse om min have, gjorde opmærksom på denne effekt og derefter har flere henvendt sig. Nu har jeg samlet en masse frø ind, så jeg også kan give lidt væk.

    SvarSlet
  5. Fin ide, så har planterne da lidt jord at slå rødder i, selvom de har fyrtræet som nabo :-) Vand skal de have en del af, for et hævet bed kræver altid mere vand.

    Mon ikke stensætningen holder. Den er jo ikke ret høj, og du har været obs på, at stenene skal hælde ind mod bedet :-)

    SvarSlet
  6. Det ser da super godt ud med den stensætning og afskærmning med hæk Susanne - du får på den måde gjort en dyd ud af et nødvendigt "onde" - for materielgården kan vi jo heller ikke undvære i haven :0) Dejligt at du fik tid til at nyde det skønne september vejr i haven ;0)

    SvarSlet
  7. Det er herligt, når ens havegæster kommer med gode og brugbare ideer. Materielpladsen er jo unndværlig, men ikke voldsomt fotogen.

    SvarSlet
  8. Det bliver du glad for. Grøn hæk smukkere end stakit. Jeg har også lukket af for rodet flere steder i haven med en stump hjemmelavet liguster. De er nemme at lave stiklinger af.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...