Gå videre til hovedindholdet

Når naturen gør et godt eksempel

Nogle gange er naturen vis og fremkommer med selvsåede planter, som vi ikke kunne gøre bedre selv. Ofte sår de sig et sted, hvor jordbundsforholdene passer dem perfekt og hvis det så samtidig passer supergodt sammen med den øvrige beplantning, så er lykken gjort.

Og disse digitalis er et udmærket eksempel på, at naturen viser sig fra sin bedste side.
Den uægte jasmin i baggrunden var klippet helt ned til sokkeholderne for et par år siden og først nu kommer den igen med en dejlig frodighed. I mellemtiden har jeg plantet lidt biskophat, hasselurt, alunrod og en hortensia i det samme bed i det område, hvor digitalis står.

Det jeg har plantet står nu lidt trangt og faktisk synes jeg, at det ser rigtigt fint og naturligt ud med digitalis-blomsterne. Så de planter jeg har plantet skal holde flyttedag inden længe. Og jeg kan sagtens finde en plads til dem.
Dette er endnu et eksempel på selvsåede digitalis. De står så smukt sammen med skvalderkåls-skærme og bregner i baggrunden og skaber en god skovstemning. De står dog midt på det, der engang skal blive en sti, så de skal væk (sammen med skvalderkålen), når jeg engang kommer til renovation af det område.

Kommentarer

  1. Det er dejligt med selvsåede planter og dine digitalis har valgt et fint sted.Hvor er det smukt med det sorte hegn i baggrunden.

    SvarSlet
  2. Det er da bare så smukt både her og der, de har endda afstemt farverne helt vidunderligt. Er du sikker på at du kan nænne at lave en sti lige der ;) kh Anne Mette

    SvarSlet
  3. Digitalis er så smukke :) og de dukker næsten altid op som en smuk tilføjelse. Det ser dejligt ud.
    kh
    Marianne

    SvarSlet
  4. Hej Susanne.Skønne digitalis du viser.Desværre er der ikke nogle af mine der har selvsået sig.
    Er også ved at lave et indlæg om min jasminbusk.......den blomstre helt vildt.God weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
  5. Hej Susanne. Dine digitalis er fantastiske, jeg kan godt forstå, at du lader dem blive stående. jeg tror, det kan tage flere år, før man får et bed, som man vil have det og måske bliver det aldrig perfekt, så det er nok en evighedsopgave at beplante et staudebed og det er lige netop det, jeg synes, gør havearbejdet så spændende.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...