Gå videre til hovedindholdet

Mere rionet og en ukendt busk

Overlægger og rionet kom op, så nu er espalieret klar til dens nye indflytter - tornløs brombær.

Jeg er dog noget i tvivl om, om jeg skal plante én eller to brombærplanter. Nettet er stort og måler 2x2 meter. Foreløbig har jeg købt en plante, men hvis nettets størrelse kan bære endnu en plante, så er jeg klar til at købe endnu én. Brombær smager supergodt, så dem kan man ikke få for mange af.
Efter inspiration fra Lone fra Havedagbogen, som havde et skønt indlæg fra Pashley Manor, har jeg bukket et rionet til mine græskar Butternut og to forskellige squash. 

Rionettet er ca. et meter højt og jeg håber, at jeg kan få græskar og squash planten til at kravle op af det - sandsynligvis med lidt hjælp i form af opbinding. 

Hvis det lykkes, så er det en genial og pladsbesparende måde at dyrke de omfangsrige planter på, når man nu ikke har en stor urtehave. Og samtidig med at det er pladsbesparende, så vil det også se godt ud  med lidt højde i bedene. 

I går opdagede jeg, at en pind af en busk stod med blomster. Jeg har ikke set buskens blomster tidligere og troede faktisk, at det var en vinterjasmin, da grenene er grønne og kantede. Men nu den blomstrer, så drejer det sig ihvertfald ikke om den gule vinterjasmin. 


Og desværre har jeg ingen anelse om, hvilken busk det drejer sig om. Måske én af mine læsere har en idé om, hvilken busk det er? Men også navnløs så er de små blomster rigtig dekorative. 

Kommentarer

  1. Det ser sørme godt ud Susanne - og skøn ide med at lade det "brede" sig i højden (hvis man da kan sige det ;0)

    Det bliver spændende med en tur ud i det "blå" selv om det er arbejdsrelateret. Er sikker på du nok skal finde et lille frirum til at botanisere i - rigtig dejlig tur til dig.

    Jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe med de søde blomster....


    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Her er svar på din busk fra Anne Marie i Lønbæk.
    Den ser rigtig sød ud.
    hilsen Lisbeth

    Din busk er en benved af en eller anden slags. Euonymus.
    Når den får frugter kan den måske få det endelige navn. Glæd dig.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  3. Gode idé med rionet...smart og pladsbesparende at lade planterne løbe i vejret, så de fylder mindre.
    En sød busk du har fået der. Godt at vi har Anne Marie!

    SvarSlet
  4. Vi havde en tornefri brombær da jeg var yngre. Den lavede fine fire til fem meter lange grene hvert år, da den først var etableret. Så din lille plante ender med at blive et kolosal monster der skal holdes under streng kontrol. Og hvis den sår sig får meget af afkommet torne.

    Haven ser godt ud :)

    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  5. Jeg har desværre heller ikke for gode erfaringer med tornfri brombær. Den var meget svær at holde på den tildelte plads, så til sidst gravede vi den op. Men der dukker stadig skud op, som havde gemt sig inde under højbedene.

    SvarSlet
  6. Jeg elsker brombær og har ønsket mig en tornefri i mange år. Jeg kan se i kommentarerne at den breder sig lige så meget som dem med torne - dem har jeg allevegne og kæmper lidt med dem.
    Det er en god ide med det bukkede rionet, jeg glæder mig til at se det senere på sommeren. Uanset hvad er det et fint element i urtehaven:)

    SvarSlet
  7. Jeg har til gengæld gode erfaringer med den tornefri brombær, og min breder sig ikke!

    SvarSlet
  8. Hej Susanne, Jeg har atter bjerge af akelejer - Green Apples, Black Barlow og Mag Pie. Så hvis du er interesseret kunne vi da ses igen? Bare skriv på Lavendelpigen. Skal nok holde øje :O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...