Gå videre til hovedindholdet

Mere rionet og en ukendt busk

Overlægger og rionet kom op, så nu er espalieret klar til dens nye indflytter - tornløs brombær.

Jeg er dog noget i tvivl om, om jeg skal plante én eller to brombærplanter. Nettet er stort og måler 2x2 meter. Foreløbig har jeg købt en plante, men hvis nettets størrelse kan bære endnu en plante, så er jeg klar til at købe endnu én. Brombær smager supergodt, så dem kan man ikke få for mange af.
Efter inspiration fra Lone fra Havedagbogen, som havde et skønt indlæg fra Pashley Manorhar jeg bukket et rionet til mine græskar Butternut og to forskellige squash. 

Rionettet er ca. et meter højt og jeg håber, at jeg kan få græskar og squash planten til at kravle op af det - sandsynligvis med lidt hjælp i form af opbinding. 

Hvis det lykkes, så er det en genial og pladsbesparende måde at dyrke de omfangsrige planter på, når man nu ikke har en stor urtehave. Og samtidig med at det er pladsbesparende, så vil det også se godt ud  med lidt højde i bedene. 

I går opdagede jeg, at en pind af en busk stod med blomster. Jeg har ikke set buskens blomster tidligere og troede faktisk, at det var en vinterjasmin, da grenene er grønne og kantede. Men nu den blomstrer, så drejer det sig ihvertfald ikke om den gule vinterjasmin. 


Og desværre har jeg ingen anelse om, hvilken busk det drejer sig om. Måske én af mine læsere har en idé om, hvilken busk det er? Men også navnløs så er de små blomster rigtig dekorative. 

Kommentarer

  1. Det ser sørme godt ud Susanne - og skøn ide med at lade det "brede" sig i højden (hvis man da kan sige det ;0)

    Det bliver spændende med en tur ud i det "blå" selv om det er arbejdsrelateret. Er sikker på du nok skal finde et lille frirum til at botanisere i - rigtig dejlig tur til dig.

    Jeg kan desværre ikke rigtig hjælpe med de søde blomster....


    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Hej Susanne
    Her er svar på din busk fra Anne Marie i Lønbæk.
    Den ser rigtig sød ud.
    hilsen Lisbeth

    Din busk er en benved af en eller anden slags. Euonymus.
    Når den får frugter kan den måske få det endelige navn. Glæd dig.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  3. Gode idé med rionet...smart og pladsbesparende at lade planterne løbe i vejret, så de fylder mindre.
    En sød busk du har fået der. Godt at vi har Anne Marie!

    SvarSlet
  4. Vi havde en tornefri brombær da jeg var yngre. Den lavede fine fire til fem meter lange grene hvert år, da den først var etableret. Så din lille plante ender med at blive et kolosal monster der skal holdes under streng kontrol. Og hvis den sår sig får meget af afkommet torne.

    Haven ser godt ud :)

    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  5. Jeg har desværre heller ikke for gode erfaringer med tornfri brombær. Den var meget svær at holde på den tildelte plads, så til sidst gravede vi den op. Men der dukker stadig skud op, som havde gemt sig inde under højbedene.

    SvarSlet
  6. Jeg elsker brombær og har ønsket mig en tornefri i mange år. Jeg kan se i kommentarerne at den breder sig lige så meget som dem med torne - dem har jeg allevegne og kæmper lidt med dem.
    Det er en god ide med det bukkede rionet, jeg glæder mig til at se det senere på sommeren. Uanset hvad er det et fint element i urtehaven:)

    SvarSlet
  7. Jeg har til gengæld gode erfaringer med den tornefri brombær, og min breder sig ikke!

    SvarSlet
  8. Hej Susanne, Jeg har atter bjerge af akelejer - Green Apples, Black Barlow og Mag Pie. Så hvis du er interesseret kunne vi da ses igen? Bare skriv på Lavendelpigen. Skal nok holde øje :O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…