Gå videre til hovedindholdet

Fææærdiiiiig .....

Jeg knoklede på i går og sprøjtede og sprøjtede og sprøjtede og .... Jeg havde et mål om, at jeg skulle blive færdig med at male plankeværket indvendigt. Jeg nåede det og er bare så glad for, at det er gjort (og at der går 12 år inden jeg skal gøre det igen).
Nu mangler jeg "kun" ydersiden, men vi har bestemt at den skal være farveløs, så jeg skal have noget af alt det sorte Gori byttet. Og der er ikke alle kringelkrogene, som jeg skal ind i, så fladen er plan og jeg  regner med (læs håber) at det bliver en smal og noget hurtigere sag at få ydersiden malet.

Ophængene til rionettet har fungeret perfekt - se her, hvordan det er lavet. Men jeg var lidt betænkelig ved at skulle have rionettet væk bag de to espalierede frugtræer. Jeg så for mig, at maskerne greb fast i træernes grene. Men sønnike holdt stamme og grene ud fra nettet og med forsigtighed kunne vi lirke nettet ud og ind uden skader på træerne. Puha hvor er jeg lettet.
Jeg mangler endnu at binde pæretræets grene ned til rionettet, men den livgivende og stærkt tiltrængte regn stoppede projektet. Det er godt nok tørt derude og specielt de blomstrende jordbær og kartoflerne må have mere vand for at give en fornuftig høst. Så jeg havde faktisk overvejet at starte med at vande med siveslange jeg har anskaffet mig. Jeg har aldrig prøvet siveslange før, men jeg tænker, at den kan målrette vandet til planterne og ikke til ærtestenene frem for en spreder.

Som alle I andre også skriver, så går det stærkt i forhold til nyudspring af blomster. Den skønne sommeranemone, som jeg fik af Dorte Solhat, viser nu sine smukke hvide blomster.

Og bjergknopurten står smukt blå i det blå bed. Det ser ud til at blive et festfyrværkeri af blåt, for der er godt nok mange blomster på i år.

Kommentarer

  1. Hvor er det blevet flot. Ja vi danser altså også regndans her, for nøj hvor hvor planterne trænger, ellers bliver det et trist efterår... Selv fuglene fortetrækker at være i regnen, selv om de får frisk vand i flere fuglebade hver dag, det viser også lidt om hvor tørt det hele er. Kh Anne Mette

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud. Flot arbejde.
    God ide med rionet bagved. Det vil jeg måske
    kopiere da vi står for at skal have nyt hegn rundt om haven.
    Ved ikke hvad type vi skal vælge endnu.
    Bjergknopurten er en af mine favoriter i blå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er meget velkommen til at kopiere idéen. Vi har den "pæne" side ud mod vej/sti - modsat alle andre her på vejen. Derved kommer stolperne ind i haven og det er muligt at sætte rionet op på. Vores er klinkbelægning, men det vælger man jo selv hvilken beklædning man vil have på. Hvis du vil vide/se mere siger du bare til :-)

      Slet
  3. Så langt så godt, som vi kan se. Godt at sidste etape er den letteste. Du bliver helt bestemt glad for din siveslange.

    SvarSlet
  4. Hej. Det ser bare rigtig godt ud, meget flot, men det er et stort arbejde. Godt, at I kunne håndtere de espalierede træer for de ser meget smukke ud med mange blomster, så de skulle nødig tage skade.

    SvarSlet
  5. Hej Susanne.Det er blevet utroligt flot med den sorte maling.Og der ser også rigtig godt ud ved køkkenhaven.Dejligt at du blev færdig før regnen kom væltende.Rigtig god ide med rionettet og de espalierede træer.Du har sørme da været flittig.God søndag knus Jette

    SvarSlet
  6. Hej Susanne.
    Hvor er det blevet flot. Her på Mors har der været et flot vejr, kun lidt overskyet ind imellem. Tror jeg vil ønske mig en siveslange, det gør da tingene nemmere. Hvor er den sød den lille sommeranemone.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at en siveslange er genial. Jhar købt siveslangen i den lokale Netto til meget fornuftige penge - måske du er heldig at finde én der også.

      Slet
  7. Wow, hvor er det blevet flot med det sorte hegn, men et stort arbejde, forstås.
    Mine bjergknopurt er bare vokset til mindst dobbelt størrelse fra sidste år, så det bliver da vist et godt bjergknopurt-år.

    Siveslangen er en god ide - vi har nedgravet én langs hele vores nye rosenhæk ud mod vejen.

    Ulla

    SvarSlet
  8. Dit flotte sorte hegn indbyder til en helt masse dejlige klatreplanter. Roser,
    roser,roser er mit bud.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...