Gå videre til hovedindholdet

Flyttedag

I dag er min familie ophørt med at springe mellem alle mine forsåede planter for at komme rundt i stuen.  Det blev for trangt derinde og forleden dag fik jeg købt et par stålreoler til at sætte i drivhuset.

De blev samlet indenfor og jeg vendte hylderne "forkert" i forhold til brugsanvisningen. De er vendt "forkert" for at kunne holde vand indenbords. Kulørte karklude blev klippet til, så hele bunden i hver hylde blev dækket.
I drivhuset blev hylderne vandtæthed testet og på trods af, der i hvert hjørne af hylden er en revne op langs kanten, så er jeg positiv overrasket over, at de holder så godt på vandet. Det var kun enkelte dråber, som løb ud gennem hjørnet.

Jeg flyttede planter og flere planter og flere .... Snart kunne jeg se, at der vist ikke kunne blive plads til dem alle. Jeg måtte derfor pakke dem så tæt, som jeg kunne.

Og nogle af dem trængte også til en ompotning - her er det pragtsnerlerne, som bliver pottet om for tredje gang. Se lige denne pragtsnerlens rødder, som er nået den tidligere pottes kant så smukt.

De sarteste af planterne eller sagt på en anden måde, de planter, som kræver mest varme har fået lov til at blive i stuen. Det er ex. chili, basilikum og ny-priklede planter.

Men der kunne nu heller ikke være mere på hylderne derude og så har jeg endda sat nogle af planterne på en skobakke på jorden. Men hvor jeg elsker at se drivhuset så fyldt og grønt - det er for mig indbegrebet af et "rigtigt drivhus".
Planterne har jeg ikke fået hærdet - der var simpelhen for mange planter til at jeg kunne slæbe dem frem og tilbage. Så nu krydser jeg fingre for, at de kan holde varmen derude i nat.

Vejrudsigten siger ned til 3 grader i nat, så jeg har sat fire bloklys derud med et håb om, at temperaturen så ikke falder helt så meget. Jeg må vist også hellere krydse tæer for mine planters overlevelse!

Kommentarer

  1. Det ligner et helt gartneri.....dejligt at fylde det op på den måde! Smart med de omvendte hylder, de er slet ikke til at undvære.

    SvarSlet
  2. Godaften Susanne.Dejligt at du har fået et par reoler til alle dine frølinger.....og du har godt nok mange.
    Har også en enkelt reol i mit drivhus,og giver god plads.
    Dejligt at være så selvforsynende med blomster og grønt,
    Knus Jette

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare godt ud! Og sikke en masse potter og flotte småplanter.

    SvarSlet
  4. hi hi - du må aflevere din dyne til at pakke om den smarte reol :)

    SvarSlet
  5. Hvor ser det godt ud i drivhuset. Dejligt at familien atter kan gå normalt omkring igen.
    Jeg er også begyndt at flytte alle mine småplanter i drivhuset, tror også jeg kommer i pladsproblemer, men det varer forhåbentlig ikke alt for længe, inden vi kan begynde at plante ud i haven.

    SvarSlet
  6. Sikke dog en god ide med stålreolerne. Praktisk til mange planter og fint og frodigt ser det ud, en glæde for øjet.
    Og ja det sender tankerne hen mod frodige sommerbede :-)
    Knus Anette

    SvarSlet
  7. Hej
    Det ser godt ud med reolerne skal selv have fat i nogle. Hvor har du købt dem, fordi dem jeg har set har nogle udstansninger (huller) tæt ved hjørnerne.

    hilsen Kjeld

    PS du kan tætne hjørnerne med silicone.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt reolerne i IKEA til 69,- kr pr. stk.

      Tak for tippet med silikone, det vil jeg gøre, hvis de begynder at lække mere vand. Men lige nu er det faktisk intet problem.

      Slet
  8. Jeg har varmet mit drivhus op med bloklys det meste af vinteren. Dine planter skal nok holde varmen... bare pas på når solen er på nu, for så bliver der seriøst varmt. Jeg er faktisk overrasket over at to tændte lys kan holde det frostfrit for det meste, det er først når det begynder at ryge under -5 grader man skal til at tænde flere lys. Så er det ca. et lys pr. ekstra frostgrad. det skal så siges jeg har dobbeltglas på, og ikke overvintre meget sarte planter, mest pelagonier, citrustræer, og fuchsia.
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om, at der er ret meget opvarming i bloklysene - havde ikke regnet med så meget varme. Men dine dobbelt ruder gør sikkert også en forskel. Men huskereglen 1 grad pr. bloklys vil jeg have i baghovdet - der er jo trods alt stadig risiko for enkelte frostnætter lidt endnu - tak for tippet :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...