Gå videre til hovedindholdet

Skånsk havemesse

Flere bloggere har talt varmt om den skånske havemesse, så i år havde jeg bestemt mig for, at jeg også skulle deltage. Det var så på dagen i dag.

 Efter lidt planlægning tog jeg toget derover og det var ganske nemt. Og messehallerne ligger kun 5 minutters gang fra Hyllie Station, så det var ingen sag.

Der var masser af mennesker da jeg ankom ved 12.30 tiden - kunne nok have sagt mig selv, at det var det mest besøgte tidspunkt. Og da jeg forlod messen var der da heller i nær den menneskeskare tilbage.

Disse figurer lavet af gammelt jern - formoder jeg - var noget af det første jeg mødte på messen. De er sjove og farverige og lige til at blive i godt humør af :-)
Både Lord Nelson og Impecta deltog med nogle enorme reoler med frø. Jeg var i det purpurfarvede humør og blev fristet af salvie 'Purple Vulcano', grønkål 'Redbor F1', kålrabi 'Blaro' og bladmynte 'Rød Shiso'.

Én af standene som havde varer, som faldt godt i min smag var denne. Kan godt lide det moderne og enkle og det synes jeg, at de viser her på standen.


Stolene omkring bordet er jeg da helt pjattede med og kan sagtens se dem på vores terrasse.

Efter et par timer var jeg mæt af gode indtryk og det var på tide at forlade messen.
Desværre ikke med supergode billeder til tilbageblik, men mon ikke det går an.

Kommentarer

  1. Tak for billeder fra messen. Fint at kunne følge lidt med, selv om man ikke selv var afsted!

    SvarSlet
  2. Der var åbenbart mange sjove eller skæve udstillinger på messen. Salvien, du nævner, såede jeg forrige år pga bladfarven, men syntes den var lidt grov i væksten. Spændende at høre, hvad du synes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende at få den sået og set hvad jeg siger til den så. Jeg vil prøve at huske at skrive lidt om den her på bloggen.

      Mange af udstillingerne var med det slidte look og det passer ikke ind her hos os. Så derfor focuserer jeg på det mere enkle og moderne.

      Slet
  3. Hej Susanne.Altid dejlig med en havemesse.Hvad fik du købt med hjem?
    God søndag Jette

    SvarSlet
  4. Skønt med lidt inspiration :-) Jeg fik kun købt de nævnte frø og så lidt pink anemoneknolde. Men jeg gik nu også mest efter inspiration, så det var helt planlagt.

    SvarSlet
  5. Tja, jeg kunne jo ikke rigtig begrænse mig, da jeg var der i dag... På den anden side, så var det eneste gang på denne side af et regeringsindgreb, at jeg havde givet mig selv lov til (næsten) at købe hvad jeg havde lyst til. (Skyldes dog min haveopsparing, der dækkede de fleste udgifter...haha)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være skønt med sådan en haveopsparring - så kan man bruge penge med sindsro :-)

      Slet
  6. Hvem der bare kunne komme på havemesse.. Jeg gad godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon ikke snart de danske havemesser dukker op eller er det først til maj?

      Slet
  7. Dejlig med lidt inspiration her i det tidlige forår.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en lille appetitvækker til den kommende havesæson :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Knopper på buske og manuel fokus

Ihh hvor går det stærkt med planterne nu - de har virkeligt travlt. Og buskene har efterhånden store knopper eller er lige på nippet til at springe ud. Én af hortensiaerne står godt beskyttet op mod en pille til garagen. Dens skudspidser viser er ved at åbne sig. Et par andre hortensiaer står knap så beskyttet og der tog bar-frosten mange af knopperne. Frosten sved også alle bladene på den ligusterkugle , som jeg var ved at forme og jeg troede indtil nu, at frosten havde taget den med til de evige jagtmarker - for den ser noget trist ud. Men da jeg fik studeret planten nærmere, så er der nu grønne knopper og jeg kan ånde lettet op. Det varer sørme heller ikke længe før  blodribsen springer ud. Med de lune temperaturer der varsles i den kommende uge (mums solskin hele dagen imorgen:-), så bliver den snart blodrød. Men nu til noget helt andet; nemlig et foto-tip til spejlreflekskameraet. Blodribsen var rigtig svær at fotografere, idet kameraets autofokus helle...