Gå videre til hovedindholdet

Røde blade til salatskålen

Så er det ved at være ved den tid, at vi kan begynde at høste af den røde havesyre. Vi er aldrig rigtig kommet igang med at bruge af den, trods det at vi har haft den i haven i rigtig mange år.

I julegave fik jeg bogen "De glemte køkkenurter" skrevet af Anemette Olesen og deri har hun et afsnit om havesyren. Dog ikke den røde, men så vidt jeg kan læse mig til andetsteds, så kan den røde bruges på nøjagtig samme måde, som den almindelige havesyre. 
I bogen skriver Anemette, at havesyren er syrlig i smagen og kan erstatte citron i mange retter og at den runder retter af med sin bløde let sure smag. Mange børn elsker den syrlige smag og spiser den gerne som råkost. 

Jeg tror, at jeg vil gøre et forsøg på at få havesyren ind i vores madlavning. Og det første jeg kan forestille mig, er at bruge nogle af bladene i en salat. Jeg er helt sikker på, at de skønne blade med de røde nerver, vil se rigtig smukke ud i en skål med salat. 

Frisk grønt fra haven allerede nu = endnu et forårstegn :-)  

Kommentarer

  1. De syrer er altså helt skønne i smag. Jeg har en far der netop altid har udfordret os børn med sådanne smagsoplevelser - og det er jeg ham taknemmelig for... for sikke meget skønt naturen byder på!

    Dejlig aften fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor lyder det dejligt, at din far har udfordret jer med smage - gætter på, at en smag er lig med en oplevelse for dig nu. Vi forsøger også at lave meget forskelligt til vores søn og det helt fra han kunne spise fast mad. Vælger at tro at det er derfor han spiser alt i dag (bortset fra rå tomater og det får han lov at springe over).

      Ja, naturen har så meget skønt at byde på, hvis man kender det og kan finde ud af bruge det. Der er jo uanede ressourser, hvis vi først får øje på det :-)

      Slet
  2. Jeg har også rød havesyre, men jeg tror ikke, at den er så langt fremme som din.
    Jeg har heller ikke prøvet at spise af den, men det må da helt klart afprøves :)

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi må begive os ud et forsøg, for det vil da være synd ikke at prøve den smagsvariant af. Og så præsenterer den sig garanteret supergodt ihvertfald i rå tilstand :-) God fornøjelse med afprøvningen :-)

      Slet
  3. Hej. Jeg har aldrig hørt om havesyre før. Men det lyder godt. Rigtig god fornøjelse med det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det bliver spændende at få taget hul på det kulinariske :-)

      Slet
  4. Spændende - den kender jeg ikke. Den har nogle meget smukke blade, og at den kan anvendes i madlavningen er jo et ekstra plus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja bladene er meget smukke og jeg har den faktisk stående i et staudebed som fyld. Men derfor kan man jo sagtens nippe et par blade til salatskålen :-)

      Slet
  5. hmm, den ligner mistænkelig meget en plante, som er dukket op i min have og som jeg ikke har kunnet identificere. Kan det tænkes, at den er fulgt med en anden plante, bare som en rodstump? Eller er den ikke så grovillig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er meget grovillig og den kan sagtens være kommet med i en potte. Min erfaring er at den er utrolig flittig til at så sig selv, så jeg vil tro, at det er sandsynligt at der har været et lille frø i potten hos en anden plante. Håber du kan bruge den et sted, for den er ret dekorativ :-)

      Slet
  6. Jeg kender den ikke.
    Held og lykke med forsøget i salaten.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det bliver spændende at prøve den i salaten :-)

      Slet
  7. Jeg har den også i haven, og vi har heller ikke været for flittige med at bruge den, men jeg håber at vi bliver bedre til det ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være, at vi skal prøve at inspirere hinanden her på bloggene, så vi kan komme igang :-)

      Slet
  8. Jeg har også haft den i haven i et par år, købte den alene pga de fine røde blade. Heller ikke jeg har fået spist af den endnu, men nu må det snart være på tide, hvor du gør så fin reklame. Har du iøvrigt lagt mærke til at den flytter lidt rundt i haven, uden at den spreder sig påtrængende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den flytter rundt i haven. Men jeg prøver nu på, at klippe blomsterstænglerne af, for ellers tror jeg den ville trives alt for godt i min have. Men jeg har fint med planter uden af det er for mange.

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Havestuen

Resultatet af havehusets forvandling blev aldrig vist! For et par år siden blev havehuset piftet op, men resultatet blev aldrig vist her på bloggen - kun før billeder blev vist. Det vil jeg råde bod på nu 

For to år siden, da sønnike blev konfirmeret, besluttede jeg at havehuset skulle ryddes og piftes op, så det var muligt for gæsterne at sidde der og få sig en kop eftermiddagskaffe - og selvfølgelig, så vi selv kunne bruge den efterfølgende. Det var noget af et arbejde og du kan se her og her, hvad udgangspunktet var.


Havehuset var blevet brugt til opbevaring af blandt andet gamle møbler, fortrinsvis arvestykker, som jeg ikke lænede at smide ud grundet affektionsværdi. Vores tidligere bolig var en gammel firlænget gård, hvor gamle møbler passede rigtigt fint i miljøet, men i vores nuværende bolig passer de ikke.

Derfor blev det besluttet, at havehuset skulle indrettes i den romantiske stil således at nogle af de gamle møbler kunne passe ind der. Det hvide bor på ovenstående billed…

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.