Gå videre til hovedindholdet

Juleroser og sct. hans urt

Da fyraftensfløjten lød, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme hjem - jeg skulle ud i haven og trække endnu mere forårsluft ned i lungerne.

Ved hoveddøren står et par store krukker, som trængte til en gevaldig opfriskning. Men de planter som stod visne og triste lod sig ikke vriste ud førend i dag - jorden har været stivfrossen. Juleroserne har stået og i flere uger stået og ventet på at komme i krukkerne.
Det gav et helt andet indtryk ved indgangen med et par juleroser med sten i de sorte krukker. Heldigvis er der masser af knopper i planterne, så på trods af at de er kommet sent i krukkerne, så skulle der være blomster at nyde over en rum tid. 

Drivhuset blev tømt for plantesække og krukkejord. Nu mangler jeg "kun" at vaske drivhuset ned, så er det forårsklar. De sidste par år har jeg været så heldig, at min mor har taget den tjans. Gad vide om jeg kan være så heldig i år igen, for det er godt nok en hadeopgave for mig. 

Jeg måtte lige have snuden ned i nogle af alle de urtepotter, som står i den imaginære plantebørnehave. I tre af potterne potterne fandt jeg nogle skønne spirer. 
I efteråret var jeg på besøg hos Madam Bæk og fik blandt andet en buket af nogle smukke sct. hans urt med røde stilke. Nogle af stilkene klippede jeg i stænger på ca. 10 cm og stak dem i en potte med jord. Og tænk sig, de havde slået rod og stod med fine små spirer. Sikke en dejlig overraskelse. 

Kommentarer

  1. MEN i det mindste kommer dine op - det ser jo skønt ud! ja det gør hele din blog selvfølgelig. har fulgt med meget længere end jeg selv har blogget...
    Nå men jeg har også et par juleroser. Den ene (i jorden) ser nogenlunde ud - har i hvert fald knopper en masse! Den anden (i krukke) har også knopper men i dag klemte jeg lidt på dem - de var helt smattede :( Den er åbenbart druknet eller noget.. ØV!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det glæder mig, at du kan lide min blog :-)
      Øv, det lyder træls med din smattede julerose. Men godt at du i det mindste har én levende tilbage. Den bliver du helt sikkert glad for, når den springer ud :)

      Slet
  2. Åh ja hvor er det skønt med frisk luft i lungerne og sol på næsetippen Susanne :0) Jeg er simpelthen så glad for mit udendørsarbejde i disse dage....det er helt fantastisk og ungerne hopper rundt som forårskåde kalve der lige er lukket på græs.....så SKØNT.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Både luft i lungerne og sol på næsetippen gør en stor forskel på humøret og energien. Må simpelhen være så livsbekræftende at se alle ungerne springe rundt - så må det være et af verdens bedste jobs :-)

      Slet
  3. Hej Susanne.
    Skønt, at kunne indånde den friske forårsluft igen. Det er så dejligt livsbekræftende, når man får øje på nye, friske spirer.
    Nu må foråret også godt snart tage rigtig fat.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at det er helt og aldeles livsbekræftende med foråret og alt det der følger med :-) Så kom bare an forår - vi er klar :-)

      Slet
  4. Ja, man bliver altså så glad af at være udendørs. Der ser ud til at være masser af liv i Sankt Hansurten. Dejligt når sådan noget lykkes!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig dejligt når et "forsøg" lykkes. Jeg troede de blev sat for sent, så regnede faktisk ikke med at se livstegn. Nu skal de nurses, så jeg kan få dem sat i et bed til foråret eller hvornår de nu er store nok :-)

      Slet
  5. Åhh ja.. tror sørme foråret er kommer ;-D (Håber ialtfald)
    Sankt Hansurt er vist noget af det mest taknemmelige, en buket man lader udtørre en anelse, slår rødder... og så skal de bare plantes.
    For det ikke skal være løgn, har vi lige klippet stænglerne af vores pragt eksemplar på altanen (på 3'ede)... men det kommer jeg ind på senere.
    Hovsa... nu pludre jeg vist for meget... ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal vi ikke bare blive enige om, at foråret er her ;-)
      Du har ret i, at de er nogle af de mest taknemmelige planter at formere, men jeg fik dem sat for sent og blot stukket ned i noget jord i en potte og uden plastik over. Så regnede faktisk ikke med at der ville ske noget.
      De er så også nogle hårdføre stauder, så det kunne være, at jeg også skulle ud at klippe toppene af dem.
      Pludr du bare - det er tilladt så længe det ikke er en helt stil :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...