Gå videre til hovedindholdet

Vækstlys og "gyselige" billeder

Så fik vi da lige lidt rødt/blåt lys ("bordel-stemning"?) med det nye vækstlys, som jeg modtog med posten i fredags herfra. Heldigvis er det ikke i soveværelset, men i gæsteværelset.
Som tidligere skrevet så har jeg desværre ingen rum, som er koldere end stuetemperatur, så derfor måtte jeg have fat i vækstlys for at få forholdet mellem varme og lysmængde til at gå op, så jeg undgår de lange ranglede planter.

Og det var allerede godt tiltrængt for de små planter. For af de frø som jeg såede sidste søndag - altså for en uge siden - så er kæmpe verbena, katost, olieplante, prydtobak og paletblad allerede spirret. Så de har alle fået plads under vækstlampen.

Jeg har haft flere spørgsmål undervejs i processen fra overvejelserne om indkøb af vækstlys til vækstlyset nu er hængt op. Her et par af mine overvejelser.

Jeg var meget i tvivl om, hvilket vækstlys jeg skulle købe. Der findes flere forskellige udbydere lige fra den billige til 95,- kr til meget dyrere. Prøv at google vækstlys og se de forskellige forhandlere og deres mening om, hvorfor netop deres er bedst. Men hvad er forskellen på de billige og de dyre? Det kunne jeg som almindelig bruger ikke finde ud af, så til sidst valgte jeg at købe hos bh-froe, idet jeg ved at han selv bruger vækstlyset med god effekt og at de produkter jeg tidligere har købt har været af god kvalitet. Ikke den billigste, men tit hænger kvalitet og pris jo sammen og det håber jeg så også, at det gør i dette tilfælde. 
Hvor højt skal lyset hænge? Det var rimelig nemt, da vejleningen angiver 80-200 cm. Der er godt nok stor forskel på 80 cm og 200 cm. Men nu har jeg sat den rimeligt lavt idet der ikke er så mange planter endnu. Og når bestanden af planter så vokser, så må jeg hæve vækstlampen.

Hvor mange timer skal lampen være tændt? På Havenyt findes der et par tråde vedrørende vækstlys. Jeg mener, at jeg kan uddrage, at lyset skal være slukket 8 timer for at planterne får lov at "hvile" - det gælder ihvertfald tomater, så mon ikke også andre planter har godt at en restitutionsperiode (ligesom vi mennesker har). Jeg har derfor købt et tændt-og-sluk ur, således at lyset er tændt i 16 timer dagligt.

Nu bliver det så spændende at se, hvordan smålingerne arter sig efter at vækstlampen er sat op. Det glæder jeg mig til at se.

Kommentarer

  1. Meget spændende indlæg som du meget gerne må følge op på, da jeg nok også på sigt må finde på noget ekstra lys / varme til mine frøbørn.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil rigtig gerne følge op på indlægget og berette lidt om hvordan det går :-)

      Slet
    2. Glæder mig. Jeg er fristet til sådan en lampe.

      Hjerteligst

      Slet
    3. Ja, hvis lampen virker godt, så kan vi komme igang med at så noget tidligere og få store og fine planter til haven når frostfaren er overstået. Jeg formoder, at den har en god effekt. Jeg følger gerne op :-)

      Slet
  2. Jeg har en lampe, som meget ligner den, du har købt, og desuden har jeg i år købt en firkantet version hos Kridtvejs Planter. Jeg har været igennem mange af de samme overvejelser som dem, du beskriver, og er stadigvæk ikke klar over, hvad blåt henholdsvis rødt lys er specielt godt for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Blåt og rødt lys er vist godt for hvert sit, men .... så slipper min nysgerrighed (tålmodighed) også op - bare det virker. Mon ikke der kommer flere på markedet efterhånden og at der er flere som får erfaring med dem, så vi kan få lidt at vide om, hvilke der fungerer godt?

      Slet
  3. Ej hvor er det spændende Susanne. Følger lige med.Håber vi hører mere til projektet. Jeg er jo tosset med at så :) Og sikke da en fart dine frølinger har på.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Frølingerne har bare fart på, så dejligt at vækstlampen kom, så jeg kunne få den i brug.
      Jeg har sat frølingerne inde i værelset, så dagslyset er meget begrænset. Så må man da rigtig kunne se om lampen har effekt. Jeg følger gerne op på projektet.

      Slet
  4. Svar
    1. Det er meget spændende. Sjovt nok, så lagde sønnen straks mærke til det røde lys, da han kom hjem her til aften. Håber også frølingerne lægger mærke til det ;-)

      Slet
  5. Hej Susanne. Nej hvor er det spændende. Jeg glæder mig til at følge med i processen og håber du får rigtig mange fine planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Foreløbig ser det fint ud - planter søger ikke længere efter lyset, men står nu fine rette op. Er inde og se til dem flere gange daglig, så synes også det er spændende.

      Slet
  6. Hej Susanne.Ja! jeg vil da også lige følge med i dit projekt-vækstlys.
    Spændende om det indfrier dine forventninger.
    Flot "bordel" lys!
    Og god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et "skønt" bordellys vi har fået, men det er til at holde ud, når man kender formålet. Hvis det ikke indfrier min forventninger, så bliver jeg godt nok skuffet ...

      Slet
  7. Spændende med vækstlyset. På billedet ligner det mere fars end planteformering, tihi. Jeg glæder mig også til at følge projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi, du har ret i, at det godt kunne ligne fars - men det er det heldigvis ikke. Glæder mig også til at se, hvordan det går :-)

      Slet
  8. Det er lige før, at jeg tror, at min mand ville gå med til forspiring i soveværelset med den belysning ;-)
    Men iøvrigt et spændende projekt, som jeg glæder mig til at høre mere om.

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Thi hi, ja så må du jo igang med at lokke ham - altså til at du kan forspire i soveværelset ;-)
      Jeg følger gerne op på dette indlæg og fortæller lidt om mine erfaringer :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad