Gå videre til hovedindholdet

Meget hurtige frø

Jeg såede i søndag og i morges da jeg lige ville kaste et blik på såbakkerne kunne jeg ikke forstå, at der var buler i jorden. Og da jeg kiggede nærmere efter så var det den lilla katost som allerede var spiret.

Da jeg kom hjem i eftermiddags ville jeg lige se til dem igen. Og så var der sket endnu mere - nu var der allerede kommet grønne blade på spirerne. Fantastisk så hurtigt det er gået - fire dage!
Men jeg har vist misforstået noget, for jeg placerede de små frø-ringe i jorden og nu kan jeg se, at der er kommet flere spirer fra samme ring. Jeg skulle vist have nulret ringene mellem fingrene, så ringen blev delt til mange frø.

Hmm ... jeg håber at de mange spirer fra samme "frø-ring" kan begå sig samlet. For jeg formoder, at jeg ikke kan skille dem ad, når jeg skal prikle dem om.

Og så kan det bare ikke gå hurtigt nok med at få den vækstlampe i hus, som jeg bestilte i går aftes, for jeg kan se, at spirerne allerede begynder at strække sig mod lyset.

Kommentarer

  1. Ej, hvor sjovt at de har så meget fart på ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er da ganske fantastisk og det kan da blive til noget på kort tid.

      Slet
  2. Det der med hurtige frø lyder ganske bekendt...her er taget røget af root traineren og jeg vender flittigt bakken flere gange om dagen.
    Jeg er ikke sikker på, at de alle bliver til færdige planter, da nogle af dem nærmest har lagt sig ned...selvom vandmængden er som den skal være. Men - bare jeg får 4-5 levedygtige artiskokker, er det jo også godt nok :)

    God fornøjelse med dine frø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh bare du da ikke har fået rodbrand i dine artiskokker siden de har lagt sig ned - krydser fingre for, at det ikke er svamp. Men det er altså fascinerende, at det går så hurtigt med at spire for nogle af frøene :-)

      Slet
  3. Ja der sker noget og så på så kort tid! Det er da nogle spiredygtige frø, du har fået fat i der!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er utrolig spiredygtige. Og kommer de alle sammen så kan jeg vist forsyne ret mange med småplanter :-)

      Slet
  4. Det går sikkert fint å skille dem ad, for de har jo hver sin lille rot :)
    Er det ikke morsomt med spirevillige frø? Jeg sådde Dahlia på lørdag, og allerede på mandag tittet de første opp!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, at jeg kan skille dem ad, for du har jo ret i, at de har hver sin lille rod. Og med alle de frø der spirer, så gør det måske ikke så meget, hvis der er et par stykker, hvor det ikke lykkes at skille dem fra de andre.

      Ja, det er da fascinerende, at det kan gå så hurtigt med at de små frø spirer. Lykke til med dine dahlia - de er så smukke :-)

      Slet
  5. Ja mine kvan kom hurtigt op, da de først kom ind i varmen, så det skulle de nok ikke have været endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det værste ved at have småplanter nu, er at de bliver så lange og ranglede fordi mængden af lys er alt for lille i forhold til den varme vi har indendøre. Har du et køligt værelse som du kan stille den kvan-smålinger ind i, så vil de sikkert værdsætte det og blive knap så ranglede?

      Kvan har jeg også sået og dem glæder jeg mig til at se. Synes at have læst, at de ikke er helt nemme, så det er da flot, at dine allerede er spirret. Held og lykke med dem :-)

      Slet
  6. Det er så skønt at se at livet er på vej til forår... og det tilmed med utrolig hast ;)

    Du har givet dem en god start og det kvittere de så for nu. Godt du har bestilt en vækstlampe når de små nu gerne vil se mere lys.

    Tror du ikke at du kan skille dem ad selv om de står tæt når de skal prikles, det tror jeg godt du kan, jeg ville i hvert fald forsøge.

    Haveknus
    Annette

    SvarSlet
  7. Imponerende - det er da helt utroligt så hurtigt det går :o)
    Held og lykke med frølingerne :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
  8. Hvor er det en utrolig livskraft de udviser - jeg får helt lyst til at gå igang med såning, for det er så opmuntrende at se alle de små grønne spirer.

    SvarSlet
  9. Jøsses..hi hi de har da godt nok fart på. Så hurtige er mine frølinger ikke. Eller måske jeg også skulle kigge i morgen til dem.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
  10. Hej Susanne.Hold da helt op,det gik da stærkt.Har du dem i drivhuset eller indendørs?
    Jeg har lige købt en roottrainer,men er usikker på om jeg skal bruge den i drivhuset,eller indendørs.God weekend til dig knus Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...